ESA har observeret Jorden fra rummet lige siden opsendelsen af sin første Meteosat-vejrsatellit i 1977. Siden denne vellykkede første mission har en hel række Meteosat-satellitter samt ERS-1, ERS-2 og Envisat leveret enorme mængder data om Jorden, dens klima og det skiftende miljø.
Det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at lære mere om vores planet, hvis vi skal forstå Jordens system og dets processer, så vi kan forudsige de konsekvenser, som et skiftende klima kan medføre. Satellitter kan hjælpe os med at tilegne os denne viden:
-
GOCE: ESA’s tyngdekraftsmission
GOCE har indsamlet oplysninger om Jordens tyngdekraft med en hidtil uset detaljeringsgrad. Dataene anvendes til at undersøge havstrømme, ændringer i havniveauet, landoverfladens højde og dybden af bjergfoderne.
-
SMOS: ESA’s vandmission
SMOS måler jordfugtighed og havets saltholdighed og hjælper os med at forstå processerne mellem Jordens overflade og atmosfæren samt med at forbedre vores vejr- og klimamodeller.
-
CryoSat: ESA’s ismission
CryoSat overvåger meget små ændringer i tykkelsen af det is, der flyder i verdenshavene, samt i tykkelsen af de enorme iskapper, der dækker Grønland og Antarktis. Disse målinger giver os en bedre forståelse af sammenhængen mellem is og klima.
-
Swarm: ESA’s mission til undersøgelse af jordens magnetfelt
Swarm, der skal sendes op i år, er en konstellation bestående af tre satellitter, som præcist skal måle de magnetiske signaler, der kommer fra Jordens kerne, kappe, skorpe, havene og højt over os i magnetosfæren.
-
ADM-Aeolus: ESA’s vindmission
ADM-Aeolus, der skal opsendes i 2015, vil overvåge vindforholdene på verdensplan og give os de oplysninger, der er så hårdt brug for, for at forbedre vejrudsigterne.
-
EarthCARE: ESA’s mission til undersøgelse af skyer og aerosoler
Den europæisk-japanske EarthCARE-mission, der skal opsendes i 2015, vil forbedre vores forståelse af Jordens strålingsbalance i klima- og vejrprognosemodeller.
-
Sentinel-missioner
Der er ved at blive udviklet en ny serie af satellitter, der kaldes Sentinels. Disse »øjne i himlen« vil sende enorme mængder data tilbage om Jordens overflade og atmosfære. Disse oplysninger vil blive anvendt af det europæiske program »Global Monitoring for Environment and Security« (Copernicus).
-
Meteosat
Meteosat-satellitterne er Europas vejrsatellitter. De overvåger skyer, land, hav, sne og is både om dagen og om natten, undersøger klimaet og indsamler data, der hjælper meteorologerne med at identificere og forudsige farligt vejr.
-
MetOp
MetOp-rumfartøjet kortlægger næsten hele kloden to gange om dagen. Takket være sine elleve instrumenter sender det meget detaljerede og nøjagtige data tilbage om skyer, temperatur, luftfugtighed, ozon, vindforhold ved havoverfladen og andre nyttige meteorologiske oplysninger.
