ESA Kids

Europa gør sig klar til at kortlægge en milliard stjerner

Europe prepares to map a billion stars
Åbn billedet

Den mest avancerede stjernekortlægger, der nogensinde er bygget, vil blive opsendt fra Europas rumhavn i Fransk Guyana den 19. december. En Soyuz-raket vil sende det 2 ton tunge rumobservatorium, kendt som Gaia, 1,5 millioner km væk fra Jorden. Derfra vil det bruge de næste fem år på at kortlægge omkring en milliard stjerner i vores Mælkevej.

Gaia vil sende de mest nøjagtige data tilbage, der nogensinde er indsamlet om disse stjerners positioner, bevægelser og lysstyrke. Hver af de udvalgte stjerner vil blive observeret omkring 70 gange i løbet af den femårige mission. Det svarer til gennemsnitligt 40 millioner observationer om dagen! Positionerne for de lysere objekter (som stadig er 4.000 gange svagere, end det blotte øje kan se) vil blive kortlagt med en nøjagtighed, der kan sammenlignes med at måle bredden af et menneskehår fra en afstand på 1.000 km.

For at opnå denne bemærkelsesværdige præcision er Gaia udstyret med et superfølsomt “øje” – det største digitale kamera, der nogensinde er sendt ud i rummet. Dette vil gøre det muligt for Gaia at registrere objekter, der er en million gange svagere, end vores øjne kan se. Den er desuden udstyret med to optiske teleskoper og tre videnskabelige instrumenter samt en 10 meter bred “skørt”, der fungerer som solskærm og genererer solenergi.

Andromeda Galaxy in infrared and X-rays
Andromeda-galaksen i infrarødt lys og røntgenstråler

Gaias hovedopgave bliver at udarbejde et 3D-kort over Mælkevejen. Men den forventes også at opdage hundredtusindvis af asteroider og kometer i vores solsystem, titusindvis af ‘mislykkede’ stjerner, kaldet brune dværge, 20.000 eksploderende stjerner, kaldet supernovaer, og hundredtusindvis af aktive galakser, kaldet kvasarer.

Gaia vil desuden opdage mindst 7.000 planeter, der kredser om fjerne stjerner. Det vil ske ved at registrere små bevægelser i en stjernes position, når en nærliggende planet udøver en tiltrækningskraft på stjernen. Ved missionens afslutning vil den have sendt 1 petabyte (1 million gigabyte) data tilbage, hvilket er nok til at fylde 200.000 DVD'er.