For en forbipasserende rumvæsen ville Jorden fremstå som en vandverden, der i vid udstrækning er dækket af hav og skyer. Uden denne dyrebare væske ville der ikke være liv på Jorden. Der er dog stadig meget, vi ikke ved om planetens vand og dets indflydelse på vejr og klima. ESAs næste Earth Explorer-mission, kendt som SMOS, forventes at give nogle svar.
Vand er det eneste naturlige stof, der kan forekomme på Jorden som gas, væske eller fast stof. Når det opvarmes af solen, fordamper vandet og bliver til gas (vanddamp). Denne gas stiger op og afkøles, hvorved der dannes skyer og regn. Regnen falder tilbage til jordoverfladen og fuldender dermed vandkredsløbet.
Selvom det meste af vanddampen stammer fra havene, frigives omkring en tiendedel af planter og gennem fordampning fra jorden. Bliver jorden imidlertid for våd, kan det føre til oversvømmelser og jorderosion. Er der for lidt fugt, forvandles landet til en ørken. I øjeblikket findes der kun få målinger af jordfugtighed, men det er ved at ændre sig med lanceringen af SMOS.
Satellitten vil også måle havets saltholdighed og lede efter områder, der er betydeligt mere salte og dermed har en højere massefylde. Sådanne forskelle påvirker havstrømmene, som igen har indflydelse på vejret og klimaet.
SMOS er udstyret med et specielt instrument til måling af både jordfugtighed og havets saltholdighed. 69 modtagere på Y-formede arme vil måle mikrobølgestråling fra overfladen. De vil kunne registrere en jordfugtighed på helt ned til 4% – svarende til en teskefuld vand i en håndfuld tør jord. I løbet af en treårig mission vil den udarbejde de første globale kort over jordfugtighed og havets saltholdighed, der er udarbejdet fra rummet.
