Jorden kaldes ofte for den blå planet, fordi den er den eneste planet i vores solsystem, der i vid udstrækning er dækket af vand. Man mener dog, at en række måner, herunder Saturns kæmpemåne Titan, har oceaner under deres overflade. Det, der tyder på, at der findes et underjordisk ocean på Titan, er opdagelsen af store tidevandsbevægelser.
Enhver, der besøger kysten, kender til tidevandet – stigningen og faldet i havoverfladen to gange om dagen. Mindre åbenlyse er de tidevands kræfter, der får vores planets jordskorpe til at hæve og sænke sig med nogle få snese centimeter. Disse tidevands kræfter skyldes den samlede tyngdekraft, som Månen og Solen udøver på Jorden. Tidevandet på Titan opstår på en lignende måde. Men denne gang er det Saturns tiltrækning, der får månen til at ændre form i løbet af sin 16-dages bane omkring planeten.
Titans formændringer er blevet påvist ved nøje at følge Cassini-rumfartøjets bane, når det flyver tæt forbi månen. Forskelle i den måde, hvorpå Titan påvirkede Cassini, viste, at månens tyngdekraft – og dermed dens form – havde ændret sig ganske lidt. På det fjerneste punkt, hvor Saturns tiltrækning er svagest, er Titan næsten kugleformet, ligesom en fodbold. Når månen er tættest på Saturn, strækkes den ud, så den kommer til at ligne en rugbybold.
De deraf følgende tidevandsbevægelser får Titans overflade til at hæve og sænke sig med mere end 10 meter. Denne variation er imidlertid langt større, end man ville forvente, hvis månen var fast hele vejen igennem. Dette tyder på, at den har et underjordisk hav, muligvis 250 km dybt, under en isskal, der er omkring 50 km tyk.
