ESA Kids

Paolo Nespoli

Paolo Nespoli
Åbn billedet

Født: 6. april 1957
Nationalitet: italiensk
Fritidsinteresser: dykning, flyvning, samling af computerhardware, elektronisk udstyr og computersoftware

Paolo har en kandidatgrad i luft- og rumfartsteknik og en mastergrad i luftfart og rumfart. I 1977 blev han indkaldt til den italienske hær og arbejdede som faldskærmsinstruktør. Han er desuden mesterfaldskærmsudspringer, springleder og medlem af specialstyrkerne.

I 1991 blev han ansat ved ESA’s Europæiske Astronautcenter i Tyskland. Som ingeniør i astronautuddannelsen bidrog han til den grundlæggende uddannelse af de europæiske astronauter.

I juli 1998 blev han udvalgt som astronaut af det italienske rumagentur (ASI), og en måned senere blev han optaget i ESA’s europæiske astronautkorps i Tyskland.

Paolo arbejdede ved NASAs Johnson Space Center og ved Kosmonautuddannelsescentret i Rusland, inden han som missionsspecialist fløj til Den Internationale Rumstation om bord på rumfærgen Discovery.

I november 2008 blev Paolo udpeget til sin anden rumfart, Ekspedition 26/27. Den langvarige mission til Den Internationale Rumstation blev iværksat den 15. december 2010.

Paolos opgaver som flyingeniør under sin MagISStra-mission omfattede videnskabelige eksperimenter og teknologidemonstrationer samt gennemførelse af undervisningsaktiviteter.

Efter at have tilbragt 159 dage i rummet vendte han tilbage til Jorden den 24. maj 2011.

I september 2013 var Paolo en af de seks astronauter, der deltog i CAVES-missionen. De tilbragte to uger med at lære at leve og udføre eksperimenter dybt under jorden i de enorme huler ved Sa Grutta på Sardinien i Italien.