Tidligt mandag morgen, seks timer efter en opsendelse, der fik himlen til at lyse op, dokkede et rumfartøj sikkert til Den Internationale Rumstation, og tre nye beboere svævede for første gang ind i deres nye hjem.
Astronauterne er Samantha Cristoforetti, Anton Shkaplerov og Terry Virts. De skal tilbringe de næste fem måneder med at bo og arbejde ombord på rumstationen, hvor de skal gennemføre eksperimenter i vægtløshed.
Siden rumfærgeflåden blev taget ud af drift for 3 år siden, er de russiske Sojuz-rumfartøjer den eneste mulighed for at transportere astronauter til og fra rumstationen. Som ved alle Sojuz-rumfartøjer fandt opsendelsen sted på den afsidesliggende kosmodrom-base i Kasakhstan i Centralasien.
Blot seks timer efter opsendelsen ankom astronauterne – hvilket svarer til den tid, det tager at køre fra Paris til Amsterdam!

De nye besætningsmedlemmer blev budt velkommen om bord af tre af de nuværende beboere på rumstationen, Elena Serova, Barry Wilmore og Alexander Samokutyaev.
Samantha og hendes besætning vil nu være ombord på rumstationen indtil maj næste år, mens de tre andre vender tilbage til Jorden i begyndelsen af marts.
Du kan følge med i Samanthas ‘Futura’-mission på hendes blog på outpost42.esa.int.
Sjovt faktum: Soyuz-rumfartøjerne har suset ud i rummet i næsten 50 år. Den første Soyuz-flyvning fandt sted helt tilbage i november 1966!