Solsystemet er fyldt med materiale, der er tilbage fra planeternes dannelse. Små stykker sten, der bevæger sig gennem rummet, kaldes meteoroider. Hvis de trænger ind i en planets atmosfære og brænder op, ses de som meteorer. Nogle gange overlever større stykker sten længe nok til at styrte ned på en planets overflade. Rumsten på Jordens overflade kaldes meteoritter.
Meteorer (ofte kaldet “stjerneskud”) er et meget almindeligt syn. Enhver, der kigger op mod en klar nattehimmel, vil før eller senere se disse korte lysspor. Meteorer opstår, når meteoritter trænger ind i den øvre atmosfære med hastigheder på omkring 15 km/s! Meteorspor varer normalt mindre end et sekund. Friktionen med den tynde luft i en højde på omkring 100 km får meteoritterne til at lyse, når de opvarmes og derefter ødelægges.
Meteorer kan ses når som helst, men det bedste tidspunkt at kigge efter dem er under periodiske meteorregn. Sådanne meteorregn forekommer omkring de samme datoer hvert år, når Jorden passerer gennem en støvstrøm, som en forbipasserende komet har efterladt.
Der er omkring 20 større meteorregn, selvom kun få af dem producerer så mange som 50 meteorer i minuttet. Lejlighedsvis er himlen fyldt med stjerneskud. De mest berømte “meteorstorme” er forbundet med Leonid-meteorregnen, der finder sted hvert år mellem den 14. og 20. november. Meteorregnen har tidligere været så aktiv, at den lignede faldende sne!
Nogle meteorer er for svage til at kunne ses, selv om natten, men de kan registreres med radar. Også andre planeter har meteorregn. På Mars brænder meteoritterne som regel op i den tynde atmosfære og danner dermed meteorer. På Månen er der imidlertid ingen luft, så meteoritterne rammer overfladen og eksploderer, uden at de brænder op.
