Astronomer over hele verden ser med spænding frem til opsendelsen af en Ariane 5-raket, der skal bære to banebrydende ESA-satellitter, der er opkaldt efter berømte europæiske videnskabsmænd: Planck og Herschel. Som tidsmaskiner fra det 21. århundrede vil disse topmoderne rumobservatorier kigge tilbage i tiden og hjælpe forskerne med at afdække hemmelighederne bag, hvordan stjerner, galakser og selve universet blev til.
Herschel bliver det største teleskop, der nogensinde er sendt ud i rummet. Kernen i teleskopet udgøres af et 3,5 m bredt hovedspejl – som er langt større, men lettere, end det spejl, der anvendes i Hubble-rumteleskopet. Observatoriet, der vejer 3,4 ton, er opkaldt efter den tysk-britiske astronom William Herschel, der skrev historie ved at opdage usynligt infrarødt lys (som vi oplever som varme) i år 1800. Tre instrumenter på det moderne Herschel-teleskop vil i mindst tre år undersøge skyer af koldt støv, hvor stjerner fødes, samt fjerne galakser, der lyser kraftigt i det infrarøde spektrum.
Ved siden af Herschel vil der være en satellit, der er designet til at kigge tilbage til tidernes morgen. Rumfartøjet, der vejer 1.900 kg og er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck, skal undersøge de svage ekkoer, der er tilbage efter universets fødsel i Big Bang. Disse ekkoer viser sig som temperaturvariationer på nogle få milliontedele af en grad. For at kunne registrere og kortlægge denne usynlige mikrobølgestråling skal Plancks to detektorer nedkøles til -273 grader Celsius. Over en periode på ca. 15 måneder vil observatoriets 1,5 m store hovedspejl opfange den ekstremt svage stråling, som begyndte sin rejse mod Jorden for omkring 14 milliarder år siden.
