ESA Kids

Europa søger at følge i Apollos fodspor

Tintin - © Hergé/Moulinsart 2009
Tintin – © Hergé/Moulinsart 2009
Åbn billedet

Vinderne af konkurrencen er: Pasqual Ortega Hernández, Rueben Willis, Savitri Thurairatnam, Beatriz Gómez Sala, Rafael og Cristel Reyes Tagle, Liam Drake, Giuseppe Chiacchio, John Dows, José Ibáñez Hazen, Hannah Buck, Veseli Davor, Dimitrios Klonaras, Anna Rodriguez Rico, Joel Franchini, Tom Yaouanq og Raùl Domingo Ramos Olivares.

Den 21. juli 1969 fulgte 600 millioner tv-seere – en femtedel af verdens befolkning – med på tv, da et spøgelsesagtigt gråt billede langsomt bevægede sig ned ad en stige og ud på måneoverfladen. Da han blev det første menneske, der satte fod på en anden verden, udtalte Neil Armstrong de udødelige ord: “Det er et lille skridt for mennesket, men et kæmpe spring for menneskeheden.”

I løbet af de følgende tre og et halvt år landede yderligere 10 modige opdagelsesrejsende på Månen, hvor de gennemførte snesevis af videnskabelige eksperimenter og bragte 382 kg stenprøver med tilbage. Siden december 1972 har ingen astronauter efterladt fodaftryk i månestøvet. Men 40 år efter Apollo 11's spektakulære succes arbejder ESA sammen med mange andre rumagenturer og lande på langsigtede planer om at sende mennesker tilbage til Månen.

A possible design of the ESMO spacecraft
Et muligt design af ESMO-rumfartøjet

Det europæiske rumfartøj SMART-1 har allerede været med til at bane vejen ved at tilbringe 18 måneder i kredsløb om Månen. Europæiske studerende er nu i gang med at udvikle ESMO, endnu en månesatellit, som skal sendes op i 2013.

Med sin lave tyngdekraft og fravær af atmosfære vil Månen være et fremragende sted at lære at leve på en fremmed planet – muligvis som et springbræt til Mars. Videnskabelige baser vil undersøge solsystemets historie og lede efter farlige asteroider, der er på vej mod os. Der venter spændende tider for studerende inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab, når de tager del i det næste “kæmpe spring for menneskeheden”.

For at markere den historiske Apollo 11-mission samarbejder ESA med Moulinsart om at udlodde et eksemplar af Tintins månetegneserier – signeret af en ESA-astronaut – til 20 unge, der kan besvare dette spørgsmål korrekt: Hvilken fremmed verden vil ESA udforske efter Månen? Send venligst jeres svar til apollokids@esa.int. Navnene på de heldige vindere vil blive trukket op af en hat den 1. september 2009. Hold øje med os!