For omkring 20.000 år siden var store dele af Europa, Asien, Nord- og Sydamerika dækket af enorme iskapper, der hver var mange kilometer tykke. Siden da er isen gradvist smeltet, og iskapperne har trukket sig tilbage. I dag findes de eneste iskapper på Jordens landmasser i Antarktis og Grønland. Der findes også is i form af gletsjere i bjergområder og som flydende isflager i Det Arktiske Ocean og omkring Antarktis.
Ved første øjekast synes disse fjerne levn fra den sidste istid at have ringe betydning for de fleste af os i dag. Intet kunne dog være længere fra sandheden. Mange forskere mener, at vores planet bliver varmere som følge af de drivhusgasser, vi udleder i atmosfæren. Hvis planeten bliver varmere, vil iskapperne begynde at smelte, hvilket vil medføre, at havniveauet stiger med måske flere meter inden udgangen af dette århundrede. En sådan stigning vil forårsage omfattende oversvømmelser i lavtliggende kystområder og true mange store byer.
Observationer fra rummet tyder på, at dele af de store iskapper er begyndt at smelte hurtigere. Samtidig har nylige satellitbilleder også vist, at usædvanligt store områder med havis er smeltet i løbet af den arktiske sommer. Selvom havniveauet ikke vil blive påvirket af smeltningen af den flydende is, vil der ske andre vigtige miljømæssige forandringer. For eksempel fungerer iskapperne som et spejl, der reflekterer sollys og afkøler Jorden. Hvis isen forsvinder, vil Jorden sandsynligvis blive varmere, og der kan opstå store klimaforandringer. Dyrelivet i polarregionerne kan også blive hårdt ramt.
