Der findes forskellige måder at opsende og flyve genanvendelige rumfartøjer på.
Rumfærgen bruger sine egne motorer sammen med to kraftige fastbrændstofsraketboostere til at lette. Dette kaldes undertiden ‘single stage to orbit’.
Et problem ved rumfartøjer af typen Space Shuttle er den ekstra vægt, som brændstof og raketmotorer medfører. Alligevel er Shuttle nødt til at vende tilbage til Jorden som et svævefly. Den har ingen jetmotorer og kan derfor ikke flyve rundt for at gøre et nyt forsøg, hvis den rammer ved siden af landingsbanen.
En måde at gøre rumfartøjet mindre på er at lade det køre med på ryggen en del af vejen. Et stort fly kan for eksempel transportere et rumfly op til en højde på 10 km. Når det befinder sig over det meste af atmosfæren, slippes rumflyet fri.
Det er også muligt at bruge en raket til at opsende et genanvendeligt rumfartøj. I begyndelsen af 1990’erne undersøgte ESA muligheden for at opsende et lille rumfly ved navn Hermes på toppen af Ariane-5-raketten.
En anden måde at spare på vægten på kunne være at anvende en ny generation af motorer, der udnytter luften i vores atmosfære i den første del af opstigningen. Først når fartøjet når ud i det ydre rum, ville det skifte til raketdrift ved hjælp af ilten om bord. Der er dog stadig mange år til, at sådanne motorer bliver en realitet.
