I 2016 gennemførte en ESA-sonde ved navn Rosetta en utrolig mission: den fløj ud til en komet, undersøgte den fra kredsløb og sendte en robotlandingsfartøj ned til overfladen! Man fandt derefter beviser for, at kometer for længe siden styrtede ned på Jorden og var med til at danne vores atmosfære!
For at gøre denne vigtige opdagelse måtte forskerne gå til værks som detektiver. Vi ved, at Jordens atmosfære indeholder små mængder af en gas kaldet xenon. Der findes mange forskellige typer xenon i vores atmosfære, og hver type dannes på en lidt anden måde. Dette giver en slags “fingeraftryk”, der kan bruges til at skelne mellem forskellige blandinger af xenontyper.
Forskere har fundet xenon i Mars“ tynde atmosfære, i asteroider, på Jupiter og i partikler fra Solen. Men Jordens xenon har et andet ”fingeraftryk« end disse! Det betyder, at det xenon, vi har her på Jorden, må stamme fra et andet sted end det xenon, der findes andre steder i solsystemet.
Xenonet på Jorden er meget gammelt, og sammensætningen har ændret sig med tiden. Forskere brugte computermodeller til at forudsige, hvordan xenonet på Jorden ville have set ud for omkring fire og en halv milliard år siden, da vores planet var ved at blive dannet. Det bringer os tilbage til ESA-sonden Rosetta. Da den undersøgte kometen, gæt så, hvad den opdagede? Xenon med næsten det samme “fingeraftryk” som xenonet på den gamle Jord!
Dette er et stærkt bevis på, at kometer for længe siden styrtede ned på Jorden og medbragte xenon. Men selvom kometens xenon ligner det fra den tidlige Jord, er det ikke helt det samme. Faktisk tyder de beviser, som Rosetta har fundet, på, at kometer bidrog med omkring 22% til Jordens forhistoriske xenon, mens resten sandsynligvis stammede fra asteroider.
Og hvis kometerne bragte xenon med sig, kunne de så også have bragt andre ting med? Måske bragte kometerne aminosyrer med sig – en af livets byggesten!
Takket være de data, som ESA’s Rosetta-sonde har sendt tilbage, kommer vi tættere på at finde svar på alle disse spørgsmål – og meget mere!
Sjovt faktum: Det officielle navn på den komet, som Rosetta undersøgte, er 67P/Churyumov-Gerasimenko. Rosetta fløj utroligt tæt på kometen for at indsamle xenon – kun 5 km over dens overflade!
