ESA Kids

ESA søger navn til den næste europæiske mission til ISS

ESA astronaut Christer Fuglesang during STS-128 preflight training
ESA-astronauten Christer Fuglesang under træningen forud for STS-128-missionen
Åbn billedet

Efter succesen med en tidligere konkurrence om at finde et navn til OasISS-missionen opfordrer ESA nu europæerne til at komme med forslag til et navn til den næste mission til Den Internationale Rumstation, hvor ESA-astronauten Christer Fuglesang skal deltage.

Fuglesang skal deltage i den 11-dages STS-128-mission til ISS som missionsspecialist. Opskydningen er i øjeblikket planlagt til den 6. august 2009 med rumfærgen Atlantis, og det bliver Fuglesangs anden rumfart.

Ved sin ankomst til rumstationen vil Fuglesang mødes med ESA-astronauten Frank De Winne, der nu er medlem af den faste besætning på ISS-ekspedition 20. Når Fuglesang ankommer, vil rumstationen være bemandet med en besætning på seks personer, der omfatter astronauter fra fire forskellige rumfartsorganisationer: ESA, NASA, Roscosmos og det canadiske rumagentur.

STS-128 preflight training
STS-128-træning før flyvningen

Ud over at gennemføre videnskabelige eksperimenter og jordobservationsaktiviteter skal Fuglesang udføre to af de tre planlagte rumvandringer. Fuglesang vil også være ansvarlig for Multi-Purpose Logistics Module (MPLM), et italienskudviklet lastmodul, der bruges til at transportere last, såsom videnskabelige udstyr og opbevaringsreoler, mad, tøj og vand, til stationen. MPLM vil blive transporteret til ISS i lastrummet på rumfærgen Atlantis: Når det er ankommet til rumstationen, vil det blive overført med en robotarm fra rumfærgens lastrum og fastgjort til ISS som et trykreguleret modul, hvilket giver besætningen adgang til at losse lasten.

Konkurrencen er åben for alle borgere og indbyggere i ESA’s medlemsstater*. Det vindende navn bliver det officielle europæiske navn på Fuglesangs mission, og vinderen modtager en ramme med missionens logo, underskrevet af europæiske astronauter.

Sådan deltager du

Navnet skal afspejle følgende aspekter:

  • Europa udforsker rummet. Mennesket er af natur en opdagelsesrejsende. Europa har en lang tradition for at udforske Jorden og vil leve op til forventningerne, når det gælder udforskningen af rummet.

  • ESA samarbejder med internationale partnere inden for rumforskning
    Den Internationale Rumstation (ISS) er et glimrende eksempel på internationalt samarbejde. Ved at bidrage med personale og moduler bekræfter ESA sit engagement i at samarbejde med sine internationale partnere også i forbindelse med fremtidige rumforskningsmissioner.

  • Europa har sit eget Columbus-laboratorium permanent i rummet. Europa anvender sit Columbus-laboratorium på ISS til videnskab, teknologi og uddannelse til gavn for livet på Jorden.

Klik HER for at få flere oplysninger om betingelserne for denne konkurrence.