Undersøgelser af fossiler i gamle bjergarter viser, at livet sandsynligvis opstod for omkring 4 milliarder år siden, da Jorden var meget ung. Ingen ved, hvordan livet opstod på Jorden. De fleste forskere mener, at det opstod i flydende vand. Men var det i vandpytter på overfladen, under jorden eller på havbunden, hvor vulkansk aktivitet danner varme kilder?
Forsøg viser, at livets kemiske byggesten kan dannes i rummet eller på Jorden. Mange af dem må være kommet til Jorden med nedfaldende meteoritter og kometer. På en eller anden måde fandt disse enkle ‘organiske’ kemikalier sammen og dannede mere avancerede molekyler. Derefter begyndte de at kopiere sig selv og vokse.

Det, vi ved, er, at livet – når det først er kommet i gang – er utroligt hårdt. Der er fundet levende bakterier i det frosne Antarktis, i kogende vand og inde i klipper op til fem kilometer under jordoverfladen. Vi ved også, at sådanne organismer kan overleve i årevis i rummets barske miljø.
Da planterne blev udbredt, blev der frigivet store mængder ilt i luften. Jorden blev den eneste planet i vores solsystem med en iltrig atmosfære. Ved at lede efter ilt på andre planeter kan vi måske en dag finde beviser på udenjordisk liv.