Vi kan ikke se noget af det, der skete i universets første 300 000 år. Forskerne forsøger at rekonstruere det ud fra deres viden om atompartikler og ved hjælp af computermodeller.
Det eneste direkte bevis på selve Big Bang er en svag glød i rummet. Rumfartøjer og teleskoper på balloner opfatter dette som et ujævnt mønster af lidt varmere og lidt koldere gas overalt omkring os. Disse bølger viser også, hvor brintskyerne var lidt tættere.
I løbet af millioner af år trak de tætte områder materiale til sig, fordi de havde større tyngdekraft. Til sidst, omkring 100 millioner år efter Big Bang, blev gassen varm og tæt nok til, at de første stjerner kunne dannes.
Der blev dannet nye stjerner i et tempo, der var 10 gange højere end i det nuværende univers. Store stjernehobe udviklede sig snart til de første galakser.
Hubble-rumteleskopet og kraftige jordbaserede teleskoper begynder nu at opdage galakser, der blev dannet omkring en milliard år efter Big Bang. Disse små galakser lå meget tættere på hinanden, end galakser gør i dag. Kollisioner var almindelige. Ligesom to flammer, der bevæger sig mod hinanden, smeltede de sammen til større galakser. Vores Mælkevej blev dannet på denne måde.
