ESA Kids

Navigationsteknologi kan spare på den dyrebare vandressource

Farmers need a lot of water for their crops
Landmændene har brug for store mængder vand til deres afgrøder
Åbn billedet

En gruppe landmænd i USA står over for et problem: I mange år har de brugt store mængder vand til at dyrke afgrøder på kæmpe marker, men nu er deres vandforsyning ved at løbe tør. Hjælpen kan komme fra en spin-off-teknologi fra ESA, der kan bidrage til at bevare vandforsyningen og samtidig sikre, at afgrøderne ikke kommer til at mangle vand!

Planen stammer fra en tidligere ESA-medarbejder ved navn Javier Marti. Han indså, at nogle marker vandes for meget, hvilket er meget spild. Kunne man måske bruge satellitter til at se, hvilke marker der virkelig har brug for vand? Det mener Javier!

Circular fields as seen from space
Cirkulære marker set fra rummet

Satellitter, der kredser om Jorden og normalt bruges til at hjælpe folk med at finde vej via GPS-systemer, er nøglen. Ved at analysere de reflekterede GPS-signaler opdagede Javier, at det er muligt at måle, hvor meget vand der er på jorden nedenunder: i jorden, sneen, vådområder og endda vandstanden i reservoirer. Disse signaler kan afsløre, hvilke marker der har brug for vanding, og hvilke der har det fint, som de er.

Irrigation systems like this sprinkle water over fields
Vandingsanlæg som dette sprøjter vand ud over markerne

I løbet af de kommende måneder vil flere landmænd bruge disse data til at styre, hvor meget de vander deres marker. Man håber, at denne mere effektive metode vil spare dem for 30% af den vandmængde, de normalt bruger. Som en ekstra bonus vil afgrøderne måske vokse endnu bedre, fordi de får den helt rigtige mængde vand!

Hvis Javiers idé virker, kunne den bruges over hele verden til at spare på vandet – alt sammen takket være de satellitter, der allerede kredser om Jorden.

Sjovt faktum: Analyse af reflekterede GPS-signaler er en banebrydende teknologi, og i løbet af de kommende år vil vi måske se mange flere anvendelsesmuligheder for den!