Vi ved, at der er otte planeter i vores solsystem, men vidste du, at astronomer har opdaget tusindvis af planeter uden for vores solsystem? Disse kaldes planeter uden for solsystemet, eller kort sagt exoplaneter.
Men af alle disse planeter er der kun én, som vi ved rummer liv: Jorden. Men hvad nu, hvis Jorden ikke er en enestående verden? Hvad nu, hvis der findes andre planeter derude med hav, atmosfærer og de rette betingelser for liv?
Dette er det største spørgsmål, der ligger til grund for Plato-missionen: Findes der en anden planet som Jorden i universet?
Hvad betyder “jordlignende” egentlig?
Når forskere taler om en “jordlignende” planet, mener de ikke en perfekt kopi. I stedet leder de efter en kombination af vigtige egenskaber: en stenet overflade i stedet for en gaskæmpe, en størrelse og masse, der ligner Jordens, samt den rette afstand til sin stjerne.
Den sidste faktor er afgørende, fordi den bestemmer temperaturen. Er afstanden for lille, kan en planet blive en glødende verden. Er den for stor, kan den fryse til. Men derimellem ligger et snævert område, hvor forholdene måske er helt rigtige.
Den beboelige zone: hverken for varmt eller for koldt
Astronomer kalder dette område for den beboelige zone, som ofte går under kælenavnet »Goldilocks-zonen«. I dette område kan temperaturerne gøre det muligt for flydende vand at eksistere på en planets overflade. Og vand er en af de vigtigste forudsætninger for liv, som vi kender det.
Men det faktum, at en planet befinder sig i den beboelige zone, er ingen garanti for, at den rent faktisk er beboelig. En planet kan stadig mangle en atmosfære, have en giftig atmosfære eller være udsat for ekstrem stråling fra sin stjerne. At en planet befinder sig i den beboelige zone er altså snarere et første fingerpeg på, at der kan være tale om en ny Jord, end et endeligt svar.
På jagt efter jordlignende planeter
Det er her, at ESA’s Plato-mission kommer ind i billedet. Dette højteknologiske rumteleskop er udviklet til at finde planeter, der er omtrent lige så store som Jorden, som kredser om stjerner som vores Sol og befinder sig inden for deres stjerners beboelige zoner.
Ved at observere små fald i stjernelyset, når planeter passerer foran deres stjerner, kan Plato opdage nye verdener og måle deres størrelse og baner. Desuden vil Plato undersøge stjerner, der ligner vores Sol, og som er lyse nok til også at kunne studeres i detaljer af forskere på jordbaserede observatorier. Alle disse oplysninger tilsammen vil hjælpe dem med at opdage planeter og måle, hvor store de er, og hvor stor masse de har. Ved at kende en planets størrelse og masse kan forskerne beregne, hvad den består af, og om den er stenet som Jorden eller hovedsageligt består af gas som Jupiter.
Ved at undersøge selve stjernerne kan Platon fastslå deres alder og egenskaber, hvilket hjælper forskerne med at forstå de planeter, der kredser om dem, med langt større præcision. Det betyder, at Platon vil bidrage til at udpege de bedste kandidater til planeter, der muligvis er virkelig jordlignende.
Et univers fuld af muligheder
Det er her, det bliver mere usikkert – og mere spændende. Livet, i det mindste som vi forstår det, afhænger af en delikat balance mellem forskellige forhold. Det kræver flydende vand, et stabilt miljø og de rette kemiske bestanddele. Når forskere leder efter liv uden for Jorden, begynder de ofte med at lede efter planeter, hvor der kunne være lignende forhold. Derfor er det så vigtigt at finde planeter i den beboelige zone.
I løbet af de seneste årtier har astronomer opdaget tusindvis af exoplaneter, hvilket har vist, at planeter er almindelige i hele galaksen. Det store spørgsmål er nu ikke, om disse planeter findes, men hvor mange af dem der muligvis ligner Jorden. Ved at oprette en detaljeret oversigt over planetsystemer i vores nærhed vil Plato-missionen bidrage til at besvare dette spørgsmål.
Så findes der en anden Jord? Svaret er foreløbig: Det ved vi ikke. Men for første gang i menneskehedens historie har vi redskaberne til at finde ud af det.
Et eller andet sted blandt stjernerne findes der måske en lille, stenet planet, der kredser i netop den rette afstand med de rette betingelser og stille og roligt omkredser sin stjerne. En verden med hav, himmel og måske endda liv. Takket være Plato kommer vi tættere på at finde den!
