Indlæser…
jwplayer(“pi_player”).setup({ ‘dock’: ‘true’, ‘image’: ‘https://www.esa.int/spaceinvideos/var/esa/storage/images/esa_multimedia/videos/2013/03/black_hole_eats_a_super-jupiter/12598578-1-eng-GB/Black_hole_eats_a_super-Jupiter_video_production_full.png’, ‘wmode’: ‘transparent’, ‘height’: ‘250’, ‘width’: ‘400’, ‘controlbar’: ‘bottom’, ‘quality’: ‘true’, ‘modes’: [ { ‘type’: ‘html5’, ‘config’: { ‘file’: ‘https://dlmultimedia.esa.int/download/public/videos/2013/03/032/1303_032_AR_EN.mp4’, ‘provider’: ‘video’ } } ]});
Astronomer har observeret, hvordan et sort hul vågnede op efter en meget lang søvn og slugte et objekt med lav masse – enten en brun dværg eller en kæmpeplanet – der kom for tæt på. Noget lignende vil snart ske ved det sorte hul i centrum af vores egen Mælkevej.
Denne opdagelse i en galakse 47 millioner lysår væk blev gjort af ESA’s rumobservatorium Integral. Astronomerne var i gang med at undersøge en anden galakse, da de bemærkede et kraftigt røntgenudbrud. “Observationen var fuldstændig uventet, da den kom fra en galakse, der har været stille i mindst 20–30 år,” siger Marek Nikolajuk fra Universitetet i Białystok, Polen.
Det sorte hul menes at have en masse på omkring 300 000 gange vores egen Sols masse. Det kan også godt lide at lege med sin mad: Den måde, hvorpå udbruddet blev stærkere og derefter svandt, viser, at det tog mellem 2 og 3 måneder at sluge objektet fuldstændigt!
Denne udbrudsbegivenhed i den fjerne galakse kan ses som en opvarmning til noget lignende, der forventes at finde sted i det supermassive sorte hul i centrum af vores egen Mælkevej, måske endda allerede i år.
Selvom der denne gang ikke er nogen brune dværge eller planeter på programmet, er der observeret en gassky, der menes at veje blot et par jordmasser, som snor sig ind mod det sorte hul, og den forventes at blive opsuget ganske snart.