ESA Kids

ESA-billeder på Google Earth

ESA images in Google Earth
ESA-billeder i Google Earth
Åbn billedet

Færre end 450 mennesker har haft fornøjelsen af at betragte vores smukke planet nedefra rummet. Men alle, der har adgang til internettet på en computer, kan nu opleve Jorden set fra en astronauts perspektiv – takket være et nyt samarbejde mellem ESA og Google.

Google Earth, Googles 3D-verdenbrowser, har været en bemærkelsesværdig succes. Mere end 100 millioner mennesker har allerede besøgt hjemmesiden for at tage på en virtuel opdagelsesrejse. Nu er der tilføjet mere end 130 billeder, taget af ESA’s Envisat-, ERS- og Proba-satellitter, til hjemmesidens billedgallerier.

A plankton bloom across Ireland captured by Envisat
En planktonblomstring over Irland, fotograferet af Envisat

Google Earth er gratis til privat brug. Ligesom en globus inde i en computer giver det brugerne mulighed for at dreje rundt på kloden og zoome ind på steder, der interesserer dem. Det første skridt er at gå ind på hjemmesiden (http://earth.google.com). Download og installer programmet. På Google Earth-hjemmesiden skal du flytte musemarkøren hen til venstre sidepanel. Klik på ‘European Space Agency’ i feltet ‘Featured Content’.

ESA-billederne findes i to forskellige samlinger. ‘Jordens skønhed set fra rummet’ indeholder nogle af verdens mest iøjnefaldende steder. Billederne viser koralrev, bugtende floder og sandørkener. ‘Fænomener set fra rummet’ viser naturens fantastiske fænomener. Heriblandt orkaner, vulkanudbrud, støvstorme, brande og gletsjere i forandring.

Udover at beundre de fantastiske billeder kan du også lære alt om dem. Billedteksterne indeholder masser af spændende oplysninger om billederne og stederne – herunder hvordan menneskelig aktivitet ændrer verden.