Den 11. marts omkom tusindvis af mennesker, og hele byer blev udslettet, da et voldsomt jordskælv og en tsunami ramte Japan. Desværre er det umuligt at forudsige sådanne katastrofer. Rumteknologi kan dog spille en vigtig rolle i rednings- og nødhjælpsindsatsen.
Jordskælvet målte 9,0 på Richterskalaen og var et af de største, der nogensinde er registreret. Det opstod, da to enorme plader i jordskorpen pludselig bevægede sig langs en dyb fordybning i Stillehavet. Den voldsomme bevægelse af havbunden forskød Japan ca. 4 m i retning af Nordamerika. Havbunden blev også skubbet opad, hvilket udløste enorme bølger, der brød ind over kysten.
I henhold til en international aftale begyndte der snart at strømme billeder af katastrofeområdet ind fra mange satellitter. Heriblandt Tysklands TerraSAR-X og RapidEye, Frankrigs SPOT-5, ESA’s Envisat samt andre fra USA. Billederne stilles gratis til rådighed for lokale myndigheder og hjælpearbejdere. Radarbilleder er særligt værdifulde, da de viser overfladen under alle vejrforhold, både dag og nat.
Ved at sammenligne før- og efterbilleder taget fra rummet kan omfanget af de omfattende skader kortlægges så hurtigt som muligt. Eftersøgnings- og redningshold på jorden kan hurtigt få et overblik over, hvordan landskabet har ændret sig, og hvor deres hjælp er mest påkrævet.
I de kommende uger og måneder vil adgangen til de nyeste satellitdata fortsat udgøre en vigtig del af kriseindsatsen og bidrage til den fremtidige genopbygning og genopretning. Satellitdata vil også bidrage til at forbedre vores forståelse af disse geologiske trusler. En dag kan de måske endda være med til at give forvarsel om fremtidige megajordskælv.
