Specielle instrumenter, der kaldes spektrografer, viser os, at Solen næsten udelukkende består af to gasser: brint og helium. Temperaturen på dens overflade er omkring 5 500 grader Celsius – mere end 20 gange varmere end en ovn på højeste temperatur. I centrum stiger temperaturen til omkring 15 millioner grader Celsius, og gassen er sammenpresset til en tæthed, der er omkring 10 gange større end blys.
Ved så høje temperaturer og tryk fungerer Solen som en atomreaktor, hvor brint omdannes til helium. Samtidig dannes der enorme mængder stråling. Denne stråling når frem til overfladen i form af synligt lys, infrarødt og ultraviolet lys samt røntgenstråler.
Hver time udstøder Solen en milliard ton gas ud i rummet med en hastighed på op til 2 millioner km i timen. Alligevel er Solen så massiv, at den kan fortsætte med at brænde i milliarder af år.
Solen bliver mere aktiv hvert 11. år. I sådanne perioder stiger antallet af mørke solpletter på dens overflade. På højdepunktet af solpletcyklussen forekommer der langt flere voldsomme solstorme. Under det sidste solmaksimum i 2001 sendte mange soludbrud og koronale masseudkast milliarder af ton materiale ud i rummet med høj hastighed.
Hvis disse storme bevæger sig mod Jorden, kan de medføre alvorlige konsekvenser. De kan forårsage strømafbrydelser, beskadige satellitter og påvirke kommunikations- og navigationssystemer. De er også årsagen til Jordens nordlys og sydlys.
