Alle planeterne kredser om Solen mod uret – set ovenfra fra Jordens nordpol. Deres år – den tid, det tager dem at fuldføre en omløbsbane – varierer afhængigt af deres afstand til Solen. Et år på Merkur varer kun 88 jorddage, så en person, der er født der, ville have fire gange så mange fødselsdage som os her på Jorden. Til gengæld svarer et år på Pluto til 248 af vores år. En person, der er født på Pluto, ville aldrig fejre en fødselsdag!
Venus og Merkur har ingen naturlige måner, men de øvrige syv planeter har alle måner, der kredser om dem. Det samlede antal, der hidtil er registreret, er 138. De fleste af månerne er meget små og svære at se, selv med store teleskoper. I øjeblikket er Jupiter rekordindehaver med 63 kendte måner. Blandt disse er der fire måner på størrelse med planeter – Ganymedes (den største måne i solsystemet), Callisto, Europa og Io.
De andre gasgiganter har med deres stærke tyngdekraft også tiltrukket et stort antal måner: Saturn har 31, Uranus 27 og Neptun 13. Både Jorden og Pluto har én stor måne i kredsløb om sig.
De fire største planeter – Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun – har også ringe. De består af is- og stenstykker, der varierer i størrelse fra bjerge til cigaretrøg. Ringene kan være rester fra en måne, der gik i stykker, eller stykker, der er brækket af nærliggende måner.
