En af de største trusler mod astronauternes helbred er rumstråling. Energirige partikler, der bevæger sig gennem rummet med næsten lysets hastighed, kan forårsage alvorlige skader på kroppens celler, hvilket medfører en langt større risiko for kræft. For at finde ud af, hvordan besætningsmedlemmerne bedst kan beskyttes mod denne stråling, samarbejder ESA med et center i Tyskland om at teste forskellige former for afskærmning, herunder jord fra Månen og Mars.
Rummet er fyldt med ladede partikler, hvilket betyder, at astronauter officielt betragtes som strålingsarbejdere. Nogle af partiklerne stammer fra intense, men kortvarige solstorme. Andre, de såkaldte kosmiske stråler, dannes af døende stjerner i fjerne galakser.
I øjeblikket udgør rumstråling ikke noget større problem, da Den Internationale Rumstation kredser inden for Jordens magnetfelt. Dette magnetfelt fungerer som et skjold mod det meste af rumstrålingen. Besætninger, der rejser til Månen og Mars, vil imidlertid være udsat for en langt større risiko fra højenergisk kosmisk stråling, og derfor vil der være behov for særlig afskærmning.
ESA-teamet benytter GSI-partikelacceleratoren i Darmstadt, Tyskland, til at teste mulige afskærmningsmaterialer. Blandt de testede materialer er aluminium, vand, polyethylenplast, flerlagsstrukturer samt simuleret materiale fra Månen og Mars.
En tættere og tykkere strålingsafskærmning er ikke altid bedre. Kosmiske stråler, der rammer metalskærme, kan frembringe regnskyl af sekundære partikler, som kan være endnu mere skadelige. Generelt giver lettere materialer som vand og plast bedre beskyttelse. Nye, brintrige materialer, der er udviklet af en virksomhed i Storbritannien, ser indtil videre meget lovende ud.
