Den 135. og sidste rumfærgemission blev affyret fra Florida den 8. juli med fire astronauter om bord på vej til Den Internationale Rumstation (ISS). Mere end 750.000 mennesker overværede starten på den historiske mission. Når Atlantis vender tilbage, vil verdens eneste genanvendelige rumfartøj blive udstillet på museer.
30 år efter, at rumfærgeæraen begyndte, vil USA ikke længere være i stand til at sende sine astronauter ud i rummet. Flere private virksomheder er begyndt at udvikle kapsler og raketter, der vil kunne transportere besætninger til ISS. Det er dog usandsynligt, at disse vil være klar til brug før tidligst i 2015. På længere sigt planlægger USA at bygge en kraftfuld ny raket, der vil kunne transportere et stort bemandet rumfartøj til ISS og videre – ligesom Apollo-rumfartøjet, der bragte mennesker til Månen.
I mellemtiden vil USA, Europa og de fleste andre lande være afhængige af det russiske Sojuz-rumfartøj til at transportere deres astronauter til og fra rumstationen. Sojuz gennemførte sin første flyvning i 1967. Siden da er det blevet moderniseret mange gange, men den overordnede konstruktion er stadig den samme.
Under opsendelsen fra Baikonur-kosmodromen i Kasakhstan sidder den tre mand store besætning inde i en lille kabine. Når de når kredsløb, kan de flytte over i et andet modul. Et servicemodul bagest rummer hovedmotoren, styresystemerne og iltforsyningen. Kun besætningskabinen vender tilbage til Jorden, hængende under en stor faldskærm.
Det eneste andet land, der er i stand til at sende mennesker ud i rummet, er Kina. Udviklingen af det kinesiske rumfartøj Shenzhou, som i sin konstruktion minder meget om Soyuz, begyndte i 1990’erne. Siden da har kinesiske besætninger været i kredsløb om Jorden tre gange. Senere på året forventes et Shenzhou-rumfartøj at dokke til et nyt ubemandet modul kaldet Tiangong. På længere sigt har også Indien og Iran planer om at blive rumfartsnationer.
