ESA Kids

I begyndelsen

Old picture shows a meteor shower on 13 November 1833
Et gammelt billede viser et meteorregn den 13. november 1833
Åbn billedet

Levende væsener ånder, spiser, vokser og får afkom. De spænder fra de enkleste encellede bakterier til planter, fugle, dyr og mennesker. Jorden er den eneste verden, vi kender, hvor der findes liv. Ingen ved, hvordan livet opstod. Det ser ud til at have noget at gøre med, at visse kemiske stoffer er kommet sammen. Men hvad der forvandler disse kemiske stoffer til livsformer, er et mysterium.

Undersøgelser af gamle bjergarter har vist, at livet opstod på Jorden for omkring 3 800 millioner år siden. Dengang var Jorden et meget uvenligt sted. Luften var tung og giftig. Kometer og meteoritter regnede ned over planeten.

Den unge Jord var en vandverden med små områder med tørt land. Mange forskere mener, at livet opstod i søerne og havene. Mange af de bestanddele, som livet opstod ud fra, kan være blevet bragt hertil af kometer og meteoritter.

Did life begin in the oceans?
Begyndte livet i havene?

Begyndte livet i havene?

Lyn og ultraviolet lys fra Solen kan have spaltet de brintrige gasser i atmosfæren. Energien kan også stamme fra varme kilder på havbunden, der kaldes ‘sorte røgsøjler’. Med tiden forenede de enkle kemiske forbindelser sig og dannede større, mere komplekse kemiske forbindelser.

Da disse kemikalier var samlet sig i havene eller søerne, dannede de en ‘organisk suppe’. En dag skete der et uheld. Et molekyle begyndte at lave kopier af sig selv. Jorden var kommet til live.