Fascinationen af rummet er et centralt element i Universal Pictures’ Min skurk, fås på Blu-ray og DVD hos 21. februar. I filmen drømmer Gru om at blive astronaut, og hans drøm er at tage på en rummission for at stjæle Månen. Vi vil gerne præsentere en person, der virkelig har været uden for vores planets grænser: astronauten Umberto Guidoni fortæller Esa Kids om sine oplevelser i rummet.
“At blive astronaut var en drøm, jeg havde haft siden barndommen. Som dreng havde jeg bøger om astronomi og endda et lille teleskop, som jeg brugte til at observere himlen igennem. Jeg elskede at læse science fiction-romaner og nærede en passion for stjernerne. Den første mission til Månen i 1969 fik mig til at indse, at drømmen om rumrejser var mulig. I starten var det kun USA og Rusland, der organiserede rumrejser, men efter at jeg blev astrofysiker, bød muligheden sig endelig.”.

Årene op til en mission er en lang forberedelsesfase, hvor det føles som at komme tilbage i skole. Ved afslutningen af denne periode følger endnu et års træning, som går forud for det længe ventede øjeblik, hvor man går om bord på et rumfartøj. Den største følelse oplever man under nedtællingen: For hvert sekund går det op for en, at alt det, man har forberedt sig på, snart skal ske! Men der er mange andre mindeværdige øjeblikke: den første gang, man ser på universet med egne øjne, eller følelsen af at befinde sig i vægtløshed.
Det mest besynderlige ved et rumfartøj er fraværet af tyngdekraft. Det er noget, man kun kan forstå, når man selv oplever det. Hvis man taber noget, er ens første instinkt at kigge på gulvet, men i rummet gælder denne regel ikke, fordi genstanden kan være hvor som helst og ofte flytter sig rundt. Derfor skal en astronaut altid være meget forsigtig og ordentlig, især med små genstande som briller eller et ur.

Det mest slående, når man befinder sig i rummet, er udsigten til Jorden. Når man betragter universet, er det i grunden Jorden, der ender med at fange vores opmærksomhed. Det er det eneste objekt, der er fyldt med farver og bevægelse, som man ser, når man er i rummet. Fra rumskibet kan man se en række overraskende detaljer, såsom bjerge og hav. Man bliver fyldt med ærefrygt over alt det, man kan se med det blotte øje, men også ramt af synet af vores skrøbelige planet, et himmellegeme, der er fuldstændig isoleret, og omkring hvilket mørket synes at herske. Desuden har man fra rummet et klart overblik over Jordens sår: skovrydning, brande, forurening. Det er ikke svært at skelne skyer fra smog, og man indser, hvor syg Jorden egentlig er.”
Umberto Guidoni har skrevet en bog til alle de børn, der drømmer om at blive astronaut. Den hedder Astrolibro del Universo og er for nylig udkommet i Italien.