ESA Kids

Europa under sne

Europe covered by snow as seen by Envisat
Europa dækket af sne set fra Envisat
Åbn billedet

Foråret får en usædvanlig start i hele Europa: Dette Envisat-billede fra sidste uge viser kontinentet dækket af sne helt fra Sverige ned til Italien.

Billedet blev taget den første lørdag i måneden, efter en uge med snefald over hele kontinentet og temperaturer, der nærmede sig rekordlave værdier.

Især i Nederlandene var der en rekordkold periode: Temperaturen faldt i løbet af natten til –20,7 °C, hvilket aldrig før er sket i marts måned. Mange flyvninger blev aflyst over hele Europa, og adskillige skoler blev lukket i Frankrig og Storbritannien.

I Italien anslår landmændene, at kuldebølgen har forårsaget skader på deres afgrøder for omkring 650 millioner euro. Rom oplevede sin koldeste martsdag i 18 år, mens politiet i den nordlige del af landet opfordrede til, at man kun foretog absolut nødvendige ture.

I Spanien var både Madrid og Barcelona dækket af sne. Kuldebølgen var den koldeste for denne årstid i de sidste tre årtier eller mere. Det eneste land, hvor sneen ikke nåede hen, er Portugal, som i øjeblikket er ramt af en alvorlig vintertørke.