ESA Kids

Vægtløs videnskab

Weightless science
Åbn billedet

En vigtig del af en astronauts arbejde er at undersøge, hvordan ting fungerer i vægtløshed. I over 20 år har astronauterne på Den Internationale Rumstation (ISS) gjort fantastiske opdagelser, der har hjulpet os med at forstå videnskaben og livet både på Jorden og i rummet.

“Vi er heroppe i rummet, fordi vi vil udføre en masse eksperimenter – eksperimenter i vægtløshed. Der er mange ting inden for fysik, kemi og medicin, som vi kan lære ved at være her i vægtløshed og udføre denne forskning.” sagde ESA-astronauten og forskeren Matthias Maurer. “Alle over hele verden kan foreslå videnskabelige mål for denne station … hvis vi arbejder sammen, kan vi opnå så meget.”.

Et af de mest interessante spørgsmål, der undersøges, er, hvordan vores kroppe vænner sig til (tilpasser sig) den helt særlige tilstand af vægtløshed. Dette bidrager ikke blot til vores forståelse af menneskets biologi, men er også nøglen til fremtidige udforskninger af Månen eller Mars.

Forskerne vil have indsigt i alle aspekter af besætningens helbred. Folk holder styr på, hvad de spiser, og hvordan deres kost påvirker dem. Det indebærer, at der tages prøver af blod, urin og hårstrå, som opbevares i en fryser og sendes tilbage til Jorden for at blive undersøgt. To specielle ure, som astronauterne bærer, registrerer deres bevægelser. Forskellige kropsscanninger er også en del af deres daglige program.

Disse undersøgelser kan være til direkte gavn for mennesker her på Jorden såvel som for astronauter på lange rummissioner. De giver håb til mennesker, der lider af knogleskørhed, hjerte- og lungesygdomme samt aldersrelaterede problemer.

Et af disse projekter, »Orbital Architecture Study«, undersøger, hvordan rumstationens udformning kan påvirke astronauternes tanker og følelser. Det kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan få folk til at føle sig mere rolige og fokuserede, både i rummet og her på Jorden.

ESA project astronaut Marcus Wandt wears a cap with sensors to record his brain activity in the Orbital Architecture study
ESA-projektastronauten Marcus Wandt bærer en kasket med sensorer, der registrerer hans hjerneaktivitet som led i Orbital Architecture-undersøgelsen