Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det er at være professionel astronom og gennemgå data fra rumfartøjer i jagten på nye verdener? Nu har du chancen for at lede efter asteroider, ligesom astronomerne gør!
Denne korte film er optaget af det japanske rumobservatorium AKARI. Den viser asteroiden Itokawa, der kredser tæt om Jorden – den lysende plet tæt på midten – set gennem AKARIs infrarøde kamera. Asteroidens relative nærhed til Jorden afsløres af dens hurtige bevægelse over en periode på 12 minutter. Dens lysstyrke hænger også sammen med dens infrarøde (varme) udstråling. (Data som disse bruges til at give et bedre indtryk af størrelsen på asteroider, der en dag måske kan vise sig at være på kollisionskurs med Jorden.)
Itokawa er ikke den eneste rumsten i denne film. Der er også to langt svagere asteroider, der langsomt bevæger sig hen over himlen. Den ene kredser i samme retning som Itokawa. Har du tålmodigheden og evnen til at finde dem? Bemærk, at stjernerne ser ud til at blinke i videoen. Billederne i denne film er ubehandlede, af den slags, som astronomer selv bruger til forskning. Man kan tydeligt se mange ridser og striber forårsaget af kosmiske stråler og andre effekter.
Da filmen blev optaget den 26. juli 2021, befandt Itokawa sig i stjernebilledet Skorpionen. Asteroiden og Jorden var på det tidspunkt tættest på hinanden, med en afstand på ca. 42 millioner km. (Til sammenligning ligger Jorden 150 millioner km fra Solen.)
Tjek dine svar