{"id":484,"date":"2016-06-06T07:56:00","date_gmt":"2016-06-06T05:56:00","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/gravity\/"},"modified":"2026-10-08T00:28:44","modified_gmt":"2026-10-07T22:28:44","slug":"gravity","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/gravity\/","title":{"rendered":"Tyngdekraften!"},"content":{"rendered":"
\n

Har du nogensinde set en frugt eller en genstand falde ned fra et tr\u00e6? Og har du nogensinde pr\u00f8vet at kaste en sten og se den falde ned? Den kraft, der \u2018tr\u00e6kker\u2019 ting ned, kaldes tyngdekraften.<\/p>\n<\/div>\n

Vi tiltr\u00e6kkes konstant af Jorden p\u00e5 grund af dens tyngdekraft. Det er grunden til, at vi altid st\u00e5r med f\u00f8dderne p\u00e5 jorden. Vi beh\u00f8ver dog ikke at v\u00e6re i direkte kontakt med Jorden for at blive tiltrukket af den; det er nok bare ikke at v\u00e6re for langt v\u00e6k, for at de samme kr\u00e6fter kan virke. Det er derfor, vores egen planet kredser om Solen, og M\u00e5nen kredser om Jorden.<\/p>\n

Tyngdekraften bestemmes af et legemes masse. Tyngdekraften mellem to legemer er proportional med legemernes masse, og den aftager meget hurtigt, s\u00e5 snart vi adskiller dem. Faktisk tiltr\u00e6kker vi ogs\u00e5 legemer med \u2018vores\u2019 tyngdekraft, men vi er for lette til at kunne m\u00e6rke virkningerne! Solen er imidlertid s\u00e5 stor, at den er i stand til at holde os t\u00e6t p\u00e5 sig, selvom den er s\u00e5 langt v\u00e6k. M\u00e5nen ud\u00f8ver ogs\u00e5 sin tyngdekraft; da den er mindre og lettere end Jorden, ville vi, hvis vi kunne veje os p\u00e5 den, opdage, at vi vejer omkring en sjettedel af vores v\u00e6gt p\u00e5 Jorden.<\/p>\n

Man kunne sp\u00f8rge, hvorfor M\u00e5nen ikke falder ned p\u00e5 Jorden ligesom et \u00e6ble fra et tr\u00e6. \u00c5rsagen er, at M\u00e5nen aldrig st\u00e5r stille. Den bev\u00e6ger sig konstant rundt om os. Uden Jordens tyngdekraft ville den blot sv\u00e6ve v\u00e6k ud i rummet. Denne kombination af hastighed og afstand til Jorden g\u00f8r, at M\u00e5nen altid befinder sig i en balance mellem at falde ned og at flygte. Hvis den var hurtigere, ville den flygte; var den langsommere, ville den falde ned!<\/p>\n

Vi har sagt, at tyngdekraften ogs\u00e5 afh\u00e6nger af afstanden. Hvis vi fjernede os langt nok, kunne vi undslippe dens greb. Det er netop det, vi fors\u00f8ger at g\u00f8re med rumfart\u00f8jer. Vi skal n\u00e5 op p\u00e5 og overskride den s\u00e5kaldte \u2018flugthastighed\u2019, som er ca. 11,2 km\/s (ved en s\u00e5dan hastighed ville vi kunne rejse fra London til New York p\u00e5 bare ti minutter!). N\u00e5r et rumfart\u00f8j n\u00e5r denne hastighed, kan det frit bev\u00e6ge sig rundt i solsystemet.<\/p>\n

Inde i et rumfart\u00f8j i kredsl\u00f8b m\u00e6rker vi ikke Jordens tyngdekraft. Genstande falder ikke, de sv\u00e6ver; hvis man springer op, falder man ikke ned igen. Det samme sker for astronauter, n\u00e5r de befinder sig p\u00e5 rumstationer, der kredser om Jorden!<\/p>\n