{"id":309,"date":"2019-01-22T09:44:55","date_gmt":"2019-01-22T08:44:55","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/the_mystery_of_the_lunar_lights\/"},"modified":"2026-10-08T00:26:41","modified_gmt":"2026-10-07T22:26:41","slug":"the_mystery_of_the_lunar_lights","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/the_mystery_of_the_lunar_lights\/","title":{"rendered":"Mysteriet om m\u00e5nelyset"},"content":{"rendered":"<div class=\"lede\">\n<p>I tusinder af \u00e5r har der v\u00e6ret beretninger om mennesker, der har set kraftige lysglimt p\u00e5 M\u00e5nen. Hvad kan det v\u00e6re? M\u00e6rkelige lys i Jordens atmosf\u00e6re? Tegn p\u00e5 bes\u00f8g fra rummet? Eller tog alle disse mennesker fejl? Et ESA-projekt ved navn NELIOTA har holdt \u00f8je med disse lysglimt, og resultaterne er fascinerende!<\/p>\n<\/div>\n<p>NELIOTA st\u00e5r for \u00bbNear-Earth Object Lunar Impacts and Optical Transients\u00ab. Projektet benytter et stort teleskop, der drives af Det Nationale Observatorium i Athen, og som er udstyret med et specielt kamera, der tager mange billeder p\u00e5 meget kort tid. Ved hj\u00e6lp af dette udstyr har NELIOTA-forskerne observeret M\u00e5nen og indsamlet data. De har opdaget mange af disse m\u00e6rkelige glimter p\u00e5 M\u00e5nen \u2013 i gennemsnit et hvert par timer! S\u00e5 hvad er det egentlig?<\/p>\n<p>Der findes masser af sm\u00e5 stenstykker og andet materiale i rummet, og nogle gange styrter de ned p\u00e5 en planet eller en m\u00e5ne. N\u00e5r det sker her p\u00e5 Jorden, br\u00e6nder de ofte op i vores atmosf\u00e6re og danner det, vi kalder en meteor (som nogle gange kaldes \u201cstjerneskud\u201d). Vores M\u00e5ne har imidlertid ingen atmosf\u00e6re, s\u00e5 n\u00e5r sm\u00e5 sten rammer den, smadrer de ind i overfladen og skaber et kortvarigt lysglimt!<\/p>\n<figure class=\"wp-block-image size-large\" data-width=\"947\" data-credit=\"NELIOTA project\" data-detail-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2018\/12\/Locations_of_lunar_impact_flashes\" data-licence=\"ESA Standard Licence\" data-licence-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Terms_and_conditions_of_use_of_images_and_videos_available_on_the_esa_website\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" style=\"max-width:100%;height:auto\" src=\"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2018\/12\/locations_of_lunar_impact_flashes\/18933831-3-eng-GB\/Locations_of_lunar_impact_flashes.png\" alt=\"Locations of lunar impact flashes detected by the NELIOTA project\"><figcaption>Placeringer af m\u00e5ne-nedslagsglimt, der er registreret af NELIOTA-projektet<\/figcaption><\/figure>\n<p>Det kraftfulde NELIOTA-teleskop og -kamera har afsl\u00f8ret, at disse lysglimt er ret almindelige, selvom kun de allerlyseste kan ses med det blotte \u00f8je. Det er dog stadig sv\u00e6rt at registrere dem, fordi nedslagene skal finde sted p\u00e5 dele af M\u00e5nen, der ikke er belyst af Solen i det p\u00e5g\u00e6ldende \u00f8jeblik. Ellers er de omgivende m\u00e5neklipper s\u00e5 lyse, at de overskygger lysglimtet. ESA-forskerne har indtil videre registreret 55 lysglimt, men forudser, at de faktisk kun ser et lille antal af det samlede antal, som sandsynligvis ligger p\u00e5 omkring otte lysglimt i timen!\u00a0<\/p>\n<figure class=\"wp-block-image size-natural\" data-width=\"625\" data-credit=\"Theofanis Matsopoulos\" data-detail-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2018\/12\/The_Kryoneri_Observatory_the_world_s_largest_eye_on_the_Moon\" data-licence=\"ESA Standard Licence\" data-licence-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Terms_and_conditions_of_use_of_images_and_videos_available_on_the_esa_website\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" style=\"max-width:100%;height:auto\" src=\"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2018\/12\/the_kryoneri_observatory_the_world_s_largest_eye_on_the_moon\/18934221-1-eng-GB\/The_Kryoneri_Observatory_the_world_s_largest_eye_on_the_Moon.jpg\" alt=\"The Kryoneri Observatory \u2013 the world&#x27;s largest eye on the Moon\"><figcaption>Kryoneri-observatoriet \u2013 verdens st\u00f8rste \u00bb\u00f8je\u00ab rettet mod M\u00e5nen<\/figcaption><\/figure>\n<p>Denne forskning er vigtig af en r\u00e6kke \u00e5rsager. For det f\u00f8rste hj\u00e6lper den os med at l\u00e6re mere om M\u00e5nen og om, hvorfor dens kraterfyldte overflade ser ud, som den g\u00f8r. Den giver os ogs\u00e5 mulighed for at f\u00e5 en bedre forst\u00e5else af, hvor mange n\u00e6rjordsobjekter (NEO'er) \u2013 s\u00e5som sm\u00e5 sten i rummet, asteroider og kometer \u2013 der findes i Jordens kosmiske nabolag. St\u00f8rre NEO'er kan udg\u00f8re en fare for Jorden, hvis de skulle kollidere med os, s\u00e5 jo mere information vi har, desto bedre kan vi forberede os p\u00e5 at beskytte os selv. ESA tager dette alvorligt og planl\u00e6gger en ambiti\u00f8s mission ved navn Hera, der skal afpr\u00f8ve metoder til at aflede asteroider p\u00e5 kollisionskurs, s\u00e5 de ikke udg\u00f8r en fare.<\/p>\n<figure class=\"wp-block-image size-large\" data-width=\"3500\" data-credit=\"ESA - P.Carril\" data-detail-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2011\/10\/Space_Safety_Programme_-_Near_Earth_Objects\" data-licence=\"ESA Standard Licence\" data-licence-url=\"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Terms_and_conditions_of_use_of_images_and_videos_available_on_the_esa_website\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" style=\"max-width:100%;height:auto\" src=\"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2011\/10\/space_safety_programme_-_near_earth_objects\/9686616-7-eng-GB\/Space_Safety_Programme_-_Near_Earth_Objects.jpg\" alt=\"Near-Earth objects\"><figcaption>Objekter t\u00e6t p\u00e5 Jorden<\/figcaption><\/figure>\n<p>NELIOTA-projektet skulle egentlig snart afsluttes, men det har v\u00e6ret s\u00e5 vellykket, at det har f\u00e5et forl\u00e6nget sin l\u00f8betid og nu vil forts\u00e6tte sit eksperiment indtil januar 2021!<\/p>\n<p><i>Interessant faktum: NELIOTA bruger Kryoneri-teleskopet, som er det st\u00f8rste teleskop p\u00e5 Jorden og har som eneste opgave at overv\u00e5ge M\u00e5nen.<\/i><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>For thousands of years there have been reports of people seeing bright flashes on the Moon. What could they be? Strange lights in Earth\u2019s atmosphere? Evidence of alien visitors? Or [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"esa_banner_image":"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2018\/12\/lunar_impact_gif\/18933950-1-eng-GB\/Lunar_impact_Gif.gif","esa_banner_description":"Lunar impact Gif","esa_banner_credit":"NELIOTA project","esa_banner_licence":"ESA Standard Licence","esa_banner_detail_url":"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2018\/12\/Lunar_impact_Gif","esa_external_url":"","esa_external_new_window":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":true},"categories":[26],"tags":[],"panel":[],"language":[],"age":[],"duration":[],"resource_type":[],"audience":[],"wf_post_folders":[],"class_list":["post-309","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-news"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=309"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4402,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions\/4402"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=309"},{"taxonomy":"panel","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/panel?post=309"},{"taxonomy":"language","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/language?post=309"},{"taxonomy":"age","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/age?post=309"},{"taxonomy":"duration","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/duration?post=309"},{"taxonomy":"resource_type","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/resource_type?post=309"},{"taxonomy":"audience","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/audience?post=309"},{"taxonomy":"wf_post_folders","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/wf_post_folders?post=309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}