{"id":303,"date":"2019-02-14T09:51:45","date_gmt":"2019-02-14T08:51:45","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/exomars_rover_to_be_named_after_scientist_rosalind_franklin\/"},"modified":"2026-10-08T00:26:37","modified_gmt":"2026-10-07T22:26:37","slug":"exomars_rover_to_be_named_after_scientist_rosalind_franklin","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/exomars_rover_to_be_named_after_scientist_rosalind_franklin\/","title":{"rendered":"ExoMars-roveren skal opkaldes efter forskeren Rosalind Franklin"},"content":{"rendered":"
\n

I 2021 vil en h\u00f8jteknologisk rover lande p\u00e5 Mars og begynde at udforske denne m\u00e6rkelige verden. Indtil nu har robotten heddet ExoMars-roveren, men der skulle v\u00e6lges et bedre navn! Det britiske rumagentur udskrev en konkurrence om at omd\u00f8be roveren, og inden l\u00e6nge var der kommet 36.000 forslag fra folk i alle ESA-medlemslandene. Nu er vinderen blevet k\u00e5ret: Rosalind Franklin.<\/p>\n<\/div>\n

Hvis det lyder mere som et menneskenavn end et robotnavn, s\u00e5 er det fordi, det er netop det! Rosalind Franklin var en britisk kemiker og r\u00f8ntgenkrystallograf (en person, der bruger lys til at unders\u00f8ge strukturen i materialer, der er mindre, end vi kan se). Hun hjalp os med at forst\u00e5, at DNA \u2013 som indeholder alle de instruktioner, levende v\u00e6sener har brug for til at vokse, formere sig og fungere \u2013 har form som en dobbelthelix. Det er en tradition hos ESA at opkalde missioner efter store videnskabsm\u00e6nd, for eksempel Newton, Planck og Euklid.<\/p>\n

\"ExoMars
ExoMars-roveren<\/figcaption><\/figure>\n

ESAs generaldirekt\u00f8r er Jan Woerner. Han forklarer: \u201cDette navn minder os om, at det ligger i menneskets gener at udforske. Videnskaben ligger i vores DNA og pr\u00e6ger alt, hvad vi g\u00f8r hos ESA. Roveren Rosalind indfanger denne \u00e5nd og f\u00f8rer os alle i spidsen for rumudforskningen.\u201d<\/p>\n

Navnet er velvalgt, for roveren Rosalind Franklin skal lede efter livets byggesten p\u00e5 Mars. Det er den f\u00f8rste robot af sin art, der b\u00e5de kan k\u00f8re rundt p\u00e5 Mars og bore ned for at unders\u00f8ge pr\u00f8ver to meter under overfladen. Det er sp\u00e6ndende, fordi der for l\u00e6nge siden fandtes flydende vand p\u00e5 Mars, men nu har planeten en t\u00f8r overflade med masser af h\u00e5rd str\u00e5ling fra Solen. Hvis der tidligere har v\u00e6ret enkle former for mikrobielt liv p\u00e5 Mars \u2013 eller m\u00e5ske endda stadig er det i dag \u2013 mener forskerne, at det mest sandsynligt vil blive fundet begravet under jorden, hvor der muligvis stadig findes fugt, og hvor klippen ovenp\u00e5 kan yde beskyttelse mod str\u00e5ling.<\/p>\n

\"The
Roverens navn blev offentliggjort ved et s\u00e6rligt arrangement. Kan du f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dr. Alice Bunn, international direkt\u00f8r for det britiske rumagentur? Ophavsret: ESA \u2013 S. Corvaja<\/figcaption><\/figure>\n

Denne mission til Mars er meget kompleks, og derfor har ESA indg\u00e5et et samarbejde med det russiske statslige rumfartsagentur, Roscosmos. Takket v\u00e6re dette samarbejde har ExoMars-missionen allerede bragt et rumfart\u00f8j i kredsl\u00f8b om Mars. Rumfart\u00f8jet, der kaldes Trace Gas Orbiter, vil videresende data fra Rosalind Franklin tilbage til Jorden, n\u00e5r roveren p\u00e5begynder sin udforskning.\u00a0<\/p>\n

Forestil dig, at du kunne give en avanceret robotudforsker et navn. Hvad ville du kalde den, og hvad ville dens mission v\u00e6re?<\/p>\n

Sjovt faktum: ESA-astronauten Tim Peake var til stede, da navnet blev offentliggjort, og m\u00f8dte de vindere af konkurrencen, der havde valgt det!<\/i><\/p>\n