{"id":17,"date":"2026-05-13T17:17:51","date_gmt":"2026-05-13T15:17:51","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/how_do_planets_and_solar_systems_form\/"},"modified":"2026-10-08T00:23:05","modified_gmt":"2026-10-07T22:23:05","slug":"how_do_planets_and_solar_systems_form","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/how_do_planets_and_solar_systems_form\/","title":{"rendered":"Hvordan dannes planeter og solsystemer?"},"content":{"rendered":"

F\u00f8r der fandtes verdener, oceaner eller endda fast grund, var der noget langt mindre imponerende: en sky. En enorm, kold blanding af gas og st\u00f8v, der drev gennem rummet. Ingen kontinenter, ingen atmosf\u00e6rer, intet liv \u2013 blot bittesm\u00e5 partikler, der sv\u00e6vede i m\u00f8rket. Ud fra denne beskedne begyndelse opst\u00e5r hele solsystemer!\u00a0<\/p>\n

At forst\u00e5, hvordan denne forvandling foreg\u00e5r, er en central del af den videnskab, der ligger til grund for ESA\u2019s Plato-mission. Ved at unders\u00f8ge planeter omkring andre stjerner hj\u00e6lper Plato forskerne med ikke blot at udarbejde et kort over planeterne i vores galakse, men ogs\u00e5 med at forst\u00e5, hvordan de overhovedet dannes.<\/p>\n

Trin 1: En stjerne er f\u00f8dt <\/h2>\n

Det hele begynder, n\u00e5r en del af en k\u00e6mpe sky af gas og st\u00f8v kollapser under sin egen tyngdekraft. I takt med at den krymper, roterer den hurtigere og flader ud til en skive, ligesom pizzadej, der drejes rundt i luften. N\u00e5r der er samlet sig nok materiale i midten, t\u00e6ndes en stjerne. Omkring den forbliver en hvirvlende skive af gas og st\u00f8v. Den kaldes en protoplanetarisk skive, hvilket betyder en planetdannende skive. Det er omr\u00e5det omkring stjernen, hvor planeterne f\u00f8des.\u00a0<\/p>\n

Trin to: fra st\u00f8v til sm\u00e5sten <\/h2>\n

I starten best\u00e5r skiven af mikroskopiske korn, der er mindre end sand. Men disse korn forbliver ikke alene ret l\u00e6nge! De st\u00f8der blidt sammen og kl\u00e6ber sig til hinanden, hvorved der dannes st\u00f8rre og st\u00f8rre klumper. St\u00f8v bliver til sm\u00e5sten, og sm\u00e5stenene vokser videre.\u00a0<\/p>\n

Det lyder m\u00e5ske langsomt, men denne proces foreg\u00e5r i enormt stort omfang, hvor utallige sammenst\u00f8d finder sted p\u00e5 \u00e9n gang. Med tiden udvikler disse sm\u00e5 byggesten sig til kilometerstore objekter, der kaldes planetesimaler. De er som planeternes f\u00f8rste \u201cfr\u00f8\u201d.\u00a0<\/p>\n

\"From
Fra sm\u00e5sten til planeter<\/figcaption><\/figure>\n

Trin tre: Kollisioner skaber verdener<\/h2>\n

N\u00e5r planetesimalerne f\u00f8rst er dannet, begynder tyngdekraften at tage over. St\u00f8rre objekter tiltr\u00e6kker de mindre, og sammenst\u00f8dene bliver mere voldsomme. Nogle smadrer sammen og smelter sammen, hvorved de bliver st\u00f8rre. Andre g\u00e5r i stykker og f\u00f8rer materiale tilbage ind i systemet.\u00a0<\/p>\n

Denne kaotiske fase f\u00f8rer til dannelsen af planetembryoner, som er himmellegemer, der er store nok til at ud\u00f8ve en betydelig tyngdekraft. Men de er endnu ikke fuldt udviklede planeter.\u00a0<\/p>\n

I l\u00f8bet af millioner af \u00e5r forts\u00e6tter disse embryoner med at kollidere og smelte sammen, hvorved de gradvist rydder deres baner og udvikler sig til fuldt udformede planeter. De st\u00f8rste himmellegemer vokser ved at opsluge de mindre, indtil der kun er nogle f\u00e5 dominerende planeter tilbage. De st\u00e6rkestes overlevelse \u2013 p\u00e5 planetarisk vis!<\/p>\n

Trin fire: at vokse op og opleve forskellige stemninger<\/h2>\n

N\u00e5r planeter vokser, begynder de at forandre sig. Stenplaneter som Jorden danner faste overflader, n\u00e5r de afk\u00f8les efter en periode med gentagne nedslag. Samtidig kan gasser, der frigives fra deres indre gennem vulkansk aktivitet, danne atmosf\u00e6rer.\u00a0<\/p>\n

I de ydre dele af et solsystem, hvor det er koldere, sker der noget andet. Store planetkerner kan samle enorme m\u00e6ngder gas og dermed blive til gasgiganter som Jupiter og Saturn.\u00a0<\/p>\n

Derfor best\u00e5r solsystemer ofte af en blanding af forskellige himmellegemer: sm\u00e5, stenplaneter t\u00e6ttere p\u00e5 stjernen og massive gasgiganter. Disse forskelle kan alle spores tilbage til forholdene i den oprindelige skive.<\/p>\n

Ikke alle solcelleanl\u00e6g er ens <\/h2>\n

En af de mest sp\u00e6ndende opdagelser inden for moderne astronomi er, at planetsystemer kan se meget anderledes ud end vores eget. Nogle har k\u00e6mpeplaneter, der ligger ekstremt t\u00e6t p\u00e5 deres stjerner. Andre kan best\u00e5 af t\u00e6tpakkede systemer af sm\u00e5 stenplaneter. Det mest sp\u00e6ndende er, at nogle endda rummer planeter i den beboelige zone, hvor forholdene kan g\u00f8re det muligt for flydende vand at eksistere p\u00e5 planeternes overflader.\u00a0<\/p>\n

Plato-missionen har til form\u00e5l at unders\u00f8ge disse systemer i detaljer og dermed hj\u00e6lpe forskerne med at forst\u00e5 ikke blot, hvilke planeter der findes, men ogs\u00e5 hvordan de er opst\u00e5et.<\/p>\n

\"Plato\u2019s
Platons kunstneriske fremstilling<\/figcaption><\/figure>\n

En proces, der tager tid <\/h2>\n

Det er nemt at forestille sig planeter som faste st\u00f8rrelser, men i virkeligheden er de resultatet af en lang og delikat k\u00e6de af begivenheder. En gassky kollapser, en stjerne t\u00e6ndes, st\u00f8v klumper sig sammen, og sammenst\u00f8d skaber verdener. Hvert trin bygger p\u00e5 det foreg\u00e5ende og udfolder sig s\u00e5 langsomt, at forandringerne n\u00e6sten er umulige at bem\u00e6rke p\u00e5 menneskelige tidsskalaer. Planetdannelse sker ikke fra den ene dag til den anden, men udfolder sig snarere over titusindvis af \u00e5r, formet af tyngdekraften, bev\u00e6gelse og utallige kollisioner.\u00a0<\/p>\n

Selv efter at planeterne er dannet, forts\u00e6tter de med at udvikle sig, i takt med at banerne forskydes, atmosf\u00e6rerne \u00e6ndrer sig, og overfladerne omformes af nedslag. Med andre ord er et planetsystem aldrig helt f\u00e6rdigudviklet. Et eller andet sted i denne proces kan der, hvis forholdene er helt rigtige, opst\u00e5 en planet som Jorden. Plato-missionen har til form\u00e5l at finde jordlignende planeter og vil hj\u00e6lpe os med at finde ud af, om de er almindelige, eller om vores planet m\u00e5ske er enest\u00e5ende.\u00a0<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Before there were worlds, oceans, or even solid ground, there was something far less impressive: a cloud. A vast, cold mixture of gas and dust drifting through space. No continents, […]<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"esa_banner_image":"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2014\/02\/searching_for_exoplanetary_systems\/14282305-1-eng-GB\/Searching_for_exoplanetary_systems.jpg","esa_banner_description":"Searching for exoplanetary systems","esa_banner_credit":"ESA\u2013C. Carreau","esa_banner_licence":"ESA Standard Licence","esa_banner_detail_url":"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2014\/02\/Searching_for_exoplanetary_systems","esa_external_url":"","esa_external_new_window":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":true},"categories":[10,11,12],"tags":[2],"panel":[],"language":[],"age":[],"duration":[],"resource_type":[],"audience":[],"wf_post_folders":[],"class_list":["post-17","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-learn","category-our-universe","category-planets-and-moons","tag-background-article"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4258,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17\/revisions\/4258"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17"},{"taxonomy":"panel","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/panel?post=17"},{"taxonomy":"language","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/language?post=17"},{"taxonomy":"age","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/age?post=17"},{"taxonomy":"duration","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/duration?post=17"},{"taxonomy":"resource_type","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/resource_type?post=17"},{"taxonomy":"audience","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/audience?post=17"},{"taxonomy":"wf_post_folders","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/wf_post_folders?post=17"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}