{"id":145,"date":"2023-06-09T11:20:47","date_gmt":"2023-06-09T09:20:47","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/the_james_webb_space_telescope_reveals_the_cosmos_like_never_before\/"},"modified":"2026-10-08T00:24:45","modified_gmt":"2026-10-07T22:24:45","slug":"the_james_webb_space_telescope_reveals_the_cosmos_like_never_before","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/the_james_webb_space_telescope_reveals_the_cosmos_like_never_before\/","title":{"rendered":"James Webb-rumteleskopet afsl\u00f8rer universet som aldrig f\u00f8r"},"content":{"rendered":"

Den\u00a0James Webb-rumteleskopet<\/a>\u00a0\u2013 eller kort sagt Webb \u2013 er et h\u00f8jteknologisk observatorium i rummet! Webb blev sendt i kredsl\u00f8b i slutningen af 2021 og observerer nu universet i infrar\u00f8dt lys fra sin nye placering n\u00e6sten 1,5 millioner kilometer v\u00e6k fra Jorden. Dette g\u00f8r det muligt for Webb at se detaljer, som er umulige at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 med vores egne \u00f8jne, n\u00e5r vi bruger almindelige teleskoper her p\u00e5 Jorden. Webb, der er bygget og drives af NASA, ESA og det canadiske rumagentur, hj\u00e6lper os med at besvare mange af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi har om kosmos.<\/p>\n

Webbs seneste opdagelse!<\/h2>\n
\"\"<\/figure>\n

Webbs seneste opdagelse har forbl\u00f8ffet forskerne! Webb observerede kometen 238P\/Read, et objekt, der kredser i det prim\u00e6re asteroideb\u00e6lte mellem Mars og Jupiter, og opfangede noget helt s\u00e6rligt i kometens spektrum \u2013 vanddamp!\u00a0\u00a0<\/p>\n

Vandet inde i kometen m\u00e5 v\u00e6re dannet for meget, meget l\u00e6nge siden, da vores solsystem var meget ungt, og det har v\u00e6ret bevaret i kometen i tusinder af \u00e5r. Det frosne materiale i en komet fordamper, n\u00e5r kometen n\u00e6rmer sig Solen, og det giver den sin karakteristiske koma \u2013 den diffuse sky af st\u00f8v og gas, der omgiver den \u2013 samt den str\u00f8mmende hale.\u00a0\u00a0<\/p>\n

Hvorfor er dette noget s\u00e6rligt? Forskere har l\u00e6nge antaget, at der kunne findes vandis i det prim\u00e6re asteroideb\u00e6lte, men der manglede klare beviser, indtil Webbs nylige opdagelse. Kometen Read kan hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5, hvordan vandet er fordelt i vores eget solsystem, og l\u00e6re mere om, hvordan Jorden blev den vandrige verden, den er i dag. Denne viden kan vi derefter bruge til at unders\u00f8ge, om der kan udvikle sig nye jordlignende planeter i andre planetsystemer.\u00a0<\/p>\n

Det er meget sp\u00e6ndende, men der er noget, der undrer forskerne: Kometer, der indeholder vand, forventes ogs\u00e5 at indeholde kuldioxid, men der blev ikke fundet noget p\u00e5 kometen Read! \u00c5rsagen hertil er nu et nyt mysterium, der m\u00e5ske kan l\u00f8ses ved hj\u00e6lp af flere observationer af kometerne i hovedb\u00e6ltet.\u00a0<\/p>\n

Denne seneste opdagelse bygger videre p\u00e5 Webbs succes med at levere fantastiske billeder, der rummer fascinerende videnskab. Her er nogle flere af Webbs succeshistorier!\u00a0<\/p>\n

Kosmiske klipper i Carina <\/h2>\n
\"Cosmic
Kosmiske klipper i Carina \u2013 NIRCam<\/figcaption><\/figure>\n

Dette forbl\u00f8ffende billede viser kanten af Carina-t\u00e5gen, der ligger 7600 lys\u00e5r fra Jorden. Det er en gigantisk sky af gas og st\u00f8v, hvor der dannes nye stjerner. Kan du se den lysebl\u00e5 \u201cdamp\u201d, der stiger op fra den orangefarvede t\u00e5ge? Det er faktisk varm gas og st\u00f8v, der fejes v\u00e6k fra t\u00e5gen af den kraftige str\u00e5ling, der udsendes fra de unge stjerner.\u00a0<\/p>\n

Skabelsens s\u00f8jler<\/h2>\n
\"Webb's
Webbs billede af \u00bbSkabelsens s\u00f8jler\u00ab (NIRCam)<\/figcaption><\/figure>\n

Dette sl\u00e5ende billede viser endnu et omr\u00e5de i kosmos, hvor der dannes nye stjerner. Disse nye stjerner udsender str\u00e5ler ud i den omgivende gas og det omgivende st\u00f8v, hvilket skaber de levende, r\u00f8dbrune, lavalignende formationer ved kanten af t\u00e5gens s\u00f8jler. Ved at studere billeder som dette f\u00e5r astronomerne st\u00f8rre indsigt i, hvordan stjerner dannes.\u00a0<\/p>\n

Uranus\u2019 ringe<\/h2>\n
\"Zoomed-in
Forst\u00f8rret billede af Uranus (med forklarende tekster)<\/figcaption><\/figure>\n

Saturn er kendt for sine ringe, men vidste du, at alle gasgiganterne i vores solsystem har ringsystemer? Dette Webb-billede af Uranus viser mange ringe omkring planeten. Der er ogs\u00e5 lyse pletter, der afsl\u00f8rer skyer forbundet med det stormfulde vejr i Uranus\u2019 atmosf\u00e6re. Webb har endda fanget en polkappe p\u00e5 Uranus \u2013 men den best\u00e5r ikke af vandis som p\u00e5 Jorden!\u00a0<\/p>\n

En fantomgalakse<\/h2>\n
\"Phantom
Phantom Galaxy p\u00e5 tv\u00e6rs af spektret<\/figcaption><\/figure>\n

Har du nogensinde set en galakse som denne f\u00f8r? Webbs infrar\u00f8de optagelser er blevet kombineret med data fra Hubble-rumteleskopet for at skabe dette utrolige billede af galaksen M74. De r\u00f8de farver viser st\u00f8v, der er spredt ud over galaksens arme. De lysere orange farver er st\u00f8v, der er ekstra varmt. Unge stjerner fremst\u00e5r bl\u00e5, mens \u00e6ldre stjerner t\u00e6t p\u00e5 galaksens centrum ser cyan og gr\u00f8nne ud. Kan du se nogle lyser\u00f8de bobler? Det er omr\u00e5der, hvor der dannes nye stjerner!\u00a0<\/p>\n

Jupiter-udstilling<\/h2>\n
\"Jupiter
Jupiter viser nordlys og t\u00e5ge (NIRCam-bredvinkelbillede \u2013 med kommentarer)<\/figcaption><\/figure>\n

Jupiter er en livlig verden! Ved hj\u00e6lp af infrar\u00f8de observationer har Webb opfanget mange detaljer, der er sv\u00e6re at se med andre teleskoper. Jupiters storme kan ses i utrolige detaljer, ligesom nord- og sydlys \u2013 hvor partikler fra Solen interagerer med Jupiters magnetfelt. Webb har ogs\u00e5 f\u00e5et et glimt af to af Jupiters mindre m\u00e5ner, Amalthea og Adrastea. Kan du ogs\u00e5 f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Jupiters svage ringe? De er en million gange svagere end selve planeten!\u00a0<\/p>\n

Dette er blot et udvalg af de fantastiske billeder, som Webb har taget. Den vil helt sikkert tage mange flere i fremtiden, i takt med at den g\u00f8r forbl\u00f8ffende opdagelser og er med til at afsl\u00f8re kosmos\u2019 hemmeligheder. Du kan se alle Webbs billeder her<\/a>. Hvilke er dine favoritter?\u00a0\u00a0<\/p>\n

Sjovt faktum: <\/b>Kometen Read er en komet i hovedb\u00e6ltet. Det er et objekt i hovedb\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter, som dog undertiden har en glorie, eller koma, og en hale ligesom en komet.\u00a0\u00a0<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

The\u00a0James Webb Space Telescope\u00a0\u2013 or Webb for short \u2013 is a high-tech observatory in space! Webb launched into orbit at the end of 2021, and now observes the universe in […]<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"esa_banner_image":"https:\/\/www.esa.int\/var\/esa\/storage\/images\/esa_multimedia\/images\/2023\/03\/wolf-rayet_124_nircam_and_miri_composite_image\/24749635-1-eng-GB\/Wolf-Rayet_124_NIRCam_and_MIRI_composite_image.jpg","esa_banner_description":"Wolf-Rayet 124 (NIRCam and MIRI composite image)","esa_banner_credit":"NASA, ESA, CSA, STScI, Webb ERO Production Team","esa_banner_licence":"CC BY 4.0 INT or ESA Standard Licence","esa_banner_detail_url":"https:\/\/www.esa.int\/ESA_Multimedia\/Images\/2023\/03\/Wolf-Rayet_124_NIRCam_and_MIRI_composite_image","esa_external_url":"","esa_external_new_window":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":true},"categories":[26],"tags":[],"panel":[],"language":[],"age":[],"duration":[],"resource_type":[],"audience":[],"wf_post_folders":[],"class_list":["post-145","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-news"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/145","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=145"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/145\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4319,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/145\/revisions\/4319"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=145"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=145"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=145"},{"taxonomy":"panel","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/panel?post=145"},{"taxonomy":"language","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/language?post=145"},{"taxonomy":"age","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/age?post=145"},{"taxonomy":"duration","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/duration?post=145"},{"taxonomy":"resource_type","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/resource_type?post=145"},{"taxonomy":"audience","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/audience?post=145"},{"taxonomy":"wf_post_folders","embeddable":true,"href":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/wp-json\/wp\/v2\/wf_post_folders?post=145"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}