{"id":113,"date":"2024-06-28T13:37:10","date_gmt":"2024-06-28T11:37:10","guid":{"rendered":"https:\/\/kids.esa.int\/introducing_ariane_6_esa_s_powerful_new_rocket\/"},"modified":"2026-10-08T00:24:17","modified_gmt":"2026-10-07T22:24:17","slug":"introducing_ariane_6_esa_s_powerful_new_rocket","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kids.esa.int\/da\/introducing_ariane_6_esa_s_powerful_new_rocket\/","title":{"rendered":"Vi pr\u00e6senterer Ariane 6, ESA\u2019s nye, kraftfulde raket"},"content":{"rendered":"

Tre\u2026 to\u2026 en\u2026 opsendelse! Raketter er meget vigtige, da de er det eneste middel, vi har til at transportere ting som satellitter fra Jorden ud i rummet. Selvom vi har brugt raketter i \u00e5rtier, bliver videnskaben og teknologien bag dem stadig bedre, og nu har ESA en ny type raket: den\u00a0Ariane 6<\/a>!<\/p>\n

\"Ariane
Ariane 6-teamet ved affyringsrampen<\/figcaption><\/figure>\n

Ariane 6-raketterne er komplekse teknologiske konstruktioner, der er over 60 meter h\u00f8je \u2013 hvilket svarer til en h\u00f8jde p\u00e5 cirka 15,5 elefanter<\/a> stablede oven p\u00e5 hinanden. Den nederste del kaldes hovedtrinnet, som drives af en v\u00e6skedrevet motor ved navn Vulcain 2.1. Det er Vulcain 2.1-motoren og de faste raketboostere p\u00e5 siden af hovedtrinnet, der f\u00f8rst f\u00e5r raketten til at lette fra jorden og skaber den ild og den h\u00f8je susende lyd, vi t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r vi forestiller os en raketopsendelse!<\/p>\n

Dern\u00e6st kommer det \u00f8verste trin, som er udstyret med en s\u00e6rlig motor ved navn Vinci, der kan genbruges flere gange, hvilket betyder, at en Ariane 6 kan n\u00e5 forskellige baner i l\u00f8bet af en enkelt mission. Den \u00f8verste, kegleformede del af raketten kaldes fairingen. Det er her, rakettens last \u2013 kaldet nyttelasten \u2013 opbevares. Fairingen beskytter nyttelasten under rejsen ud i rummet og splittes til sidst i to, inden nyttelasten skal frigives.<\/p>\n

\"\u00b3Cat-4
\u00b3Cat-4- og ISTSat-1-studerende sammen med koordinatorerne fra ESA\u2019s \u00bbFly Your Satellite!\u00ab-program og repr\u00e6sentanter fra Exolaunch. Foto: Exolaunch<\/figcaption><\/figure>\n

Ariane 6-raketterne findes i to varianter. Den f\u00f8rste hedder Ariane 62. Den har to boosterraketter og kan l\u00f8fte 10,3 ton op i lavt kredsl\u00f8b om Jorden (hvor mange satellitter og Den Internationale Rumstation befinder sig). Hvis der er behov for endnu mere kraft, kan den anden variant, kaldet Ariane 64, anvendes. Den har fire boostere og kan l\u00f8fte mere end dobbelt s\u00e5 meget som en Ariane 62! Begge raketter kan transportere nyttelast endnu l\u00e6ngere ud i rummet, hvis missionen kr\u00e6ver det.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Ariane 6-opskydning fandt sted den 9. juli 2024. Den bragte 16 eksperimenter og sm\u00e5 satellitter i kredsl\u00f8b, herunder to CubeSat-minisatellitter, der var designet og bygget af universitetsstuderende som led i ESA Educations program \u00bbFly Your Satellite!\u00ab<\/a>. Den f\u00f8rste af disse hedder 3<\/sup>Kategori 4\u00a0<\/a>(udtales \u201ccube cat four\u201d) fra Universitat Polit\u00e8cnica de Catalunya i Spanien. Den havde flere eksperimenter om bord til m\u00e5ling af vigtige klimaparametre, herunder et til m\u00e5ling af jordfugtighed og saltindholdet i havene. Den anden hedder ISTSat<\/a>-1 og stammer fra Universitetet i Lissabon i Portugal. P\u00e5 trods af sin beskedne st\u00f8rrelse er ISTSat-1 udstyret til at overv\u00e5ge fly, n\u00e5r de flyver rundt om i verden.<\/p>\n

Vil du gerne designe en speciel satellit, der skal opsendes med en Ariane 6-raket? Hvad skal dens mission v\u00e6re?<\/p>\n

Interessant faktum: Ariane 6-raketterne affyres fra Europas rumhavn i Fransk Guyana. Den ligger kun 5\u00b0 nord for \u00e6kvator, hvilket betyder, at opsendelser mod \u00f8st f\u00e5r et stort ekstra skub fra Jordens rotation!<\/i><\/p>\n