I rummet kan ingen høre dig skrige. Det skyldes, at der ikke er luft i rummet – der er et vakuum. Lydbølger kan ikke bevæge sig gennem et vakuum.
‘Det ydre rum’ begynder omkring 100 km over Jorden, hvor den luftlag, der omgiver vores planet, ophører. Da der ikke er luft til at sprede sollyset og skabe en blå himmel, fremstår rummet som et sort tæppe, der er oversået med stjerner.
Rummet opfattes normalt som værende fuldstændig tomt. Men det er ikke sandt. De enorme mellemrum mellem stjernerne og planeterne er fyldt med kæmpe mængder tyndt spredt gas og støv. Selv de mest tomme dele af rummet indeholder mindst et par hundrede atomer eller molekyler pr. kubikmeter.
Rummet er desuden fyldt med mange former for stråling, der udgør en fare for astronauter. En stor del af denne infrarøde og ultraviolette stråling stammer fra Solen. Højenergiske røntgenstråler, gammastråler og kosmiske stråler – partikler, der bevæger sig med næsten lysets hastighed – kommer fra fjerne stjernesystemer.