ESA-astronauten Luca Parmitano gør sig klar til sin anden mission til Den Internationale Rumstation. I 2019 skal han sendes op til ISS ombord på et russisk Sojuz-rumfartøj. Alle astronauter, der flyver med Sojuz, gennemgår et vinteroverlevelseskursus i skovene nær Star City i Rusland.
Når Soyuz lander på Jorden, er der som regel hjælpeteams på stedet inden for få minutter for at hjælpe astronauterne ud, men der er altid en risiko for, at kapslen lander i et afsidesliggende, koldt område. Som en del af deres normale træning lærer astronauterne at klare sig i barske klimaforhold, mens de venter på at blive reddet.
For Luca er kurset mere en opfriskning end en mulighed for at tilegne sig nye færdigheder – han har allerede gennemgået uddannelsen i oktober 2012 som led i sin første mission.
Kurset omfatter blandt andet at forlade Soyuz-kapselen uden hjælp fra andre, at skifte fra rumdragter til mere vinteregnet tøj, at signalere om hjælp (som vist på billedet), at bygge et ly af træ og kapselens faldskærm, at tænde et bål og at yde førstehjælp!