De første billeder af asteroiden Steins, der er taget med Rosettas instrumenter, er fremstillet ud fra rådata og har givet spektakulære resultater: Asteroiden Steins ligner en diamant på himlen.
På billederne ses flere små kratere på asteroiden samt to enorme kratere, hvoraf det ene har en diameter på 2 km, hvilket tyder på, at asteroiden må være meget gammel.

Billederne har en diameter på 50 til 60 pixels, hvilket er tilstrækkeligt til at karakterisere asteroidens form og andre egenskaber. På billederne ses en række nedslagskratere, som må være dannet ved gentagne nedslag, mens asteroiden roterede. Rækken består af omkring 7 kratere. For at bestemme asteroidens alder er man begyndt at tælle kraterne på asteroidens overflade (jo flere krater, desto ældre er asteroiden). Indtil videre er der blevet identificeret 23 krater.
Efter analysen af Rosetta-dataene vil Steins være en af de bedst kortlagte asteroider til dato.