ESA Kids

Nye film byder på en titanisk oplevelse

View from Huygens on 14 January 2005
Udsigt fra Huygens den 14. januar 2005
Åbn billedet

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det ville være at lande på en fremmed verden mere end 1,2 milliarder km fra Solen? Nu behøver du ikke længere spekulere. Ved at klikke på filmene på denne side kan du nu tage med på en spændende rejse ombord på ESA’s Huygens-sonde og opleve den historiske landing på Saturns kæmpe måne, Titan.

De to nye film, som Huygens-teamet har udgivet, viser sondens bemærkelsesværdige faldskærmsrejse, mens den faldt gennem den orange tåge og landede som taget ud af en lærebog på måneklodens isbelagte overflade. Filmene er sammensat af billeder taget af sondens kamera og er de bedste og mest realistiske Titan-film, der hidtil er produceret, hvilket giver seeren mulighed for at opleve den første landing på en fjerntliggende verden.

DISR movie
DISR-film

‘Udsigten fra Huygens den 14. januar 2005’ viser på 4 minutter og 40 sekunder, hvad sonden ‘så’ under sit 147 minutter lange fald gennem Titans tætte atmosfære. I starten ser kameraet kun tåge. Denne begynder at lette i en højde på omkring 60 km, hvilket gør det muligt at se overfladeformationer med en diameter på 100 meter. Lysende bakker, snoede dale og tørre søbunde dukker op, og turen afsluttes med en landing på en sandet, frossen flodbund.

Forskerne har gjort sig stor umage for at tilføje så mange tekniske oplysninger som muligt til den anden video, ‘DISR-filmen’. Ud over fugleperspektivet af Titan indeholder den oplysninger om Huygens’ hastighed, bevægelsesretning, rotation og sideværtsbevægelse. Forskerne har endda tilføjet lyd til videoen for at hjælpe dig med at forstå, hvad der sker – sondens varmeskjold rammer Titans atmosfære, faldskærmen udløses, varmeskjoldet frigøres, og sonden lander.