Find ud af, hvordan Cheops – satellitten til karakterisering af exoplaneter – skal undersøge fjerne planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, for at finde ud af, hvad disse fremmede verdener består af. Som led i sin inspirerende mission vil Cheops foretage nøjagtige målinger af små exoplaneter – i størrelsesordenen fra Jorden til Neptun – hvis masse vi allerede kender, for derved at bestemme deres massefylde. Den vil også observere "hot Jupiter"-planeter, der kredser tæt om deres moderstjerner, for at lære mere om deres atmosfære og identificere interessante mål for dybdegående observationer i fremtidige missioner. Cheops er et samarbejde mellem ESA og Schweiz med et dedikeret konsortium ledet af Universitetet i Bern og med vigtige bidrag fra Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien.
Cheops blev opsendt den 17. december fra Europas rumhavn i Kourou i Fransk Guyana.
Kilde: Cheops-konsortiet