Har du taget et interessant astronomisk billede i år? Uanset om det er af planeter, måner, Solen, stjerner eller galakser, vil vi gerne have, at du sender os dit billede, så vi kan præsentere det som vores »Ugens rumvidenskabsbillede« den 31. december!
Det vindende billede vil blive vist som vores ugentlige billede i ugen, der begynder den 31. december 2012, som en hyldest til det forgangne års astronomiske begivenheder. De bedste af de øvrige billeder vil blive vist i vores særlige Flickr-galleri med billeder fra ESA’s rumforskning.
I løbet af 2012 bød himlen på en række astronomiske begivenheder. Måske var du så heldig at se en solformørkelse eller endda Venus’ passage foran Solen? Eller måske fik du taget et billede af en stjerneskud, der susede hen over himlen? Billeder af galakser og stjernetåger er også velkomne.
Indsend dit bedste billede til scicom@esa.int senest mandag den 10. december. Billederne vil primært blive bedømt ud fra deres æstetiske værdi.
Angiv venligst dit navn, din e-mailadresse, din geografiske placering, datoen for optagelsen, det kamera/teleskop, du har brugt, samt eventuelle oplysninger om optagelse og billedbehandling, som du gerne vil dele. Billedet skal være taget i 2012, og der må kun indsendes ét bidrag pr. person.
Held og lykke!