Ligesom levende væsener bliver stjerner gamle og dør. Men tunge stjerner forsvinder ikke stille og roligt. I stedet slukkes de med et kæmpe brag. Det eneste, der er tilbage efter det strålende lysshow, som en supernovaeksplosion udgør, er en varm, glødende gasskal, der med høj hastighed flygter fra stedet, hvor stjernen døde.
Et af de smukkeste eksempler på en supernova-rest er Slørtågen, en svag ring af rester i stjernebilledet Svanen. Billeder taget med NASA-ESA’s Hubble-rumteleskop viser med bemærkelsesværdig detaljerigdom de spredte rester af en kæmpestjerne. Det eneste, der er tilbage, er røglignende gasstråler.
Hubble-billederne viser sammenflettede, rebagtige gasstråler i tre forskellige dele af Slørtågen. De farverige tråde skyldes den enorme energi, der frigives, når de hurtigt bevægende rester fra eksplosionen rammer omgivelserne. Chokbølger, der skabes af gas, der bevæger sig med en hastighed på 600.000 km i timen, opvarmer gassen til millioner af grader.
Der ses to karakteristiske træk på Hubble-billederne: skarpe, lineære filamenter og brede skyer. Det skyldes, at vi ser dem fra forskellige vinkler. Filamenterne svarer til et billede set fra siden af en tynd chokfront, mens skyerne svarer til et billede set forfra. Farverne angiver lys fra forskellige atomer, der er blevet exciteret af chokbølgerne: blåt viser ilt, grønt viser svovl, og rødt viser brint.
Supernovaeksplosionen fandt sted for 5.000 til 10.000 år siden, hvor vores forfædre sandsynligvis ville have set en pludselig stigning i stjernens lysstyrke, indtil den var lige så lys som den halvmåneformede måne.
