ESA Kids

Hans Schlegel

Hans Schlegel
Åbn billedet

Født: 3. august 1951 Nationalitet: tysk
Familie: gift og har syv børn
Fritidsinteresser: skiløb, dykning og flyvning. Han kan også godt lide at læse og at lave småreparationer.

Hans fik en kandidatgrad i fysik fra Universitetet i Aachen, Tyskland, i 1979. Han gennemgik den grundlæggende astronautuddannelse ved det tyske rumfartsforskningsinstitut (DLR). Han blev certificeret forskningsdykker og har et privatflyvercertifikat.

I 1998 blev han optaget i Den Europæiske Rumorganisations (ESA) astronautkorps.

Hans arbejdede som nyttelastspecialist på STS-55 ombord på rumfærgen Columbia. Under denne mission blev der gennemført næsten 90 eksperimenter med henblik på at undersøge biovidenskab, materialevidenskab, fysik, robotteknologi, astronomi samt Jorden og dens atmosfære.

I juli 2006 blev Hans udpeget til STS-122-missionen, der bragte Den Europæiske Rumorganisations Columbus-laboratorium til Den Internationale Rumstation (ISS). Under sin anden rumfart gennemførte han en rumvandring på næsten 7 timer for at hjælpe med at forberede Columbus-laboratoriet til dets videnskabelige arbejde.

I alt har Hans tilbragt 22 dage, 18 timer og 2 minutter i rummet!