Efter 10 års imponerende indsats er Envisats mission nu afsluttet.
Kommunikationen med satellitten blev afbrudt den 8. april. Desværre har ingeniørerne ikke været i stand til at genoprette kontakten med den siden da.
Envisat-teamet forsøger at danne sig et overblik over satellitens tilstand ved hjælp af billeder fra jordbaseret radar og den franske Pleiades-satellit. Det vil fortsætte med at forsøge at genoprette kontakten med Envisat i de kommende to måneder.

Envisats 10 instrumenter har givet os en masse information om vores planet. Satellitten har været vidne til, hvordan havisen i Arktis er blevet mindre, luftforureningen i Asien er steget, og hvordan ozonhullet over Antarktis har ændret sig.
Billederne fra Envisat blev brugt til at undersøge virkningerne af skovrydning og til at forbedre vores forståelse af jordskælv og vulkaner.
De værdifulde data, som Envisat har sendt til Jorden, vil blive savnet af brugerne. Opsendelsen af Sentinel-satellitterne, som er Envisats efterfølgere, anses nu for at være endnu mere presserende.