ESA Kids

Succes for ESA’s nye Vega-raket!

Liftoff of Vega VV01
Opskydning af Vega VV01
Åbn billedet

Vega, ESA’s nye løftefartøj, er klar til at blive taget i brug sammen med Ariane 5- og Soyuz-raketterne efter en vellykket kvalifikationsflyvning i går formiddag fra Europas rumhavn.

Med Vega, der øger antallet af tilgængelige løfteraketter på rumhavnen, dækker Europa nu hele spektret af opsendelsesbehov, lige fra små videnskabs- og jordobservationssatellitter til de største missioner, såsom ESA’s forsyningstransporter til Den Internationale Rumstation.

Den første Vega blev affyret kl. 10.00 GMT fra den nye affyringsrampe og gennemførte en perfekt kvalifikationsflyvning.

“I dag er en stolt dag for Europa og for de 1 000 personer, der har været med til at udvikle verdens mest moderne og konkurrencedygtige opsendelsessystem til små satellitter,” sagde Antonio Fabrizi, ESA’s direktør for opsendelsessystemer.