ESA Kids

ESA-astronaut planlægger at udvide vores horisont

This is the logo for Alexander’s Horizons mission
Dette er logoet for missionen »Alexander’s Horizons«
Åbn billedet

ESA-astronauten Alexander Gerst forbereder sig på sit næste besøg på Den Internationale Rumstation næste år. Han har nu afsløret logoet og navnet på den kommende mission: Horizons.

Ved første øjekast ser logoet måske ret enkelt ud, men det rummer faktisk mange budskaber. Hvor mange af dem kan du finde?

  • Et menneskeligt ansigt, der kigger ud i rummet;

  • En tynd blå linje, der viser Jordens atmosfære;

  • En stor hvid kurve under atmosfæren, der illustrerer horisonten, som den ses fra Jorden;

  • En lang bue over atmosfæren, der symboliserer Den Internationale Rumstations bane omkring vores planet;

  • Et lille tysk flag i sort, rødt og guld, der viser Alexanders nationalitet;

  • En samling linjer, der viser Den Internationale Rumstation.

Alexander Gerst
Alexander Gerst

Alexander forklarer baggrunden for missionens navn: “Horisonter er et symbol på det ukendte, og når jeg kigger ud mod horisonten, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvad der ligger bag den. Derfor gennemfører vi videnskabelige eksperimenter på rumstationen: Vi ønsker at udvide vores horisonter som menneskehed.”

ESA’s generaldirektør Jan Woerner ser også frem til Horizons-missionen. Han siger: “Jeg er glad for, at Alexander Gerst snart skal sendes af sted på sin anden mission til Den Internationale Rumstation. Navnet på hans nye mission er passende, da den vil åbne nye horisonter inden for bemandet og ubemandet rumfart. Langvarige missioner er et vigtigt grundlag for medicinske eksperimenter, der kan anvendes her på Jorden, samt for at forberede menneskelig udforskning uden for Jordens kredsløb.”

Alexander is an experienced spacewalker
Alexander er en erfaren rumvandrere

Horizons-missionen er planlagt til at blive sendt af sted i maj 2018, hvor Alexander skal flyve til Den Internationale Rumstation sammen med sin kollega, NASA-astronauten Jeanette Epps, og den russiske rumfartøjskommandør Sergei Prokopyev. Vi holder jer opdateret med alle nyhederne om missionen her på ESA Kids!

Sjovt faktum: Alexanders første mission til Den Internationale Rumstation hed »Blue Dot« og varede fra maj til november 2014.