ESA Kids

ESA-astronauten Andreas Mogensen gør sig klar til at overtage kommandoen over Den Internationale Rumstation

ESA astronaut Andreas Mogensen prepares to take command of the International Space Station
Åbn billedet

Den Den Internationale Rumstation er et højteknologisk videnskabeligt laboratorium, der kredser i rummet, 400 km over Jordens overflade. Snart får det en ny kommandør! ESA-astronaut Andreas Mogensen skal efter planen lette fra NASAs Kennedy Space Center den 15. august 2023, hvorefter han skal styre et Crew Dragon-fartøj hele vejen til Den Internationale Rumstation. Med om bord vil være Besætning 7: NASA-astronauten Jasmin Moghbeli, JAXA-astronauten Satoshi Furukawa og Roscosmos-astronauten Konstantin Borisov. 

Andreas vil være om bord på Den Internationale Rumstation indtil begyndelsen af 2024, hvilket vil gøre ham til den europæiske kommandør, der har været længst i tjenesten. “Det er en stor ære for mig at blive den næste kommandør på Den Internationale Rumstation,” siger Andreas. “Jeg glæder mig til at påtage mig ansvaret og sikre, at alle besætningsmedlemmer får et fantastisk ophold.” 

Ud over sine opgaver som kommandør vil Andreas få travlt med sin mission, der hedder Huginn, hvor han skal gennemføre over 20 europæiske videnskabelige eksperimenter. Det drejer sig blandt andet om at tage billeder af tordenskyer, at få en bedre forståelse af, hvordan astronauter sover i rummet, at 3D-printe metalgenstande og endda at styre en gruppe robotter på Jorden! 

Navnet Huginn, som Andreas har valgt, stammer fra den nordiske mytologi – hvilket er meget passende, da Andreas er fra Danmark! Ifølge legenden var Huginn og Muninn to ravne, der begge var betroede rådgivere for guden Odin. Hver dag ved daggry beordrede Odin dem til at flyve rundt i verden og bringe nyttige oplysninger med tilbage. Denne historie minder Andreas om astronauter, der rejser ud i rummet for at udvide vores viden!  

Sjovt faktum: Huginn-missionen har et særligt missionsmærke, der indeholder hemmelige oplysninger! Ravnen Huginn er afbildet, mens den flyver over Jordens buede horisont. Ravnens vinge har form som Danmark, Andreas’ hjemland. Der er endda seks stjerner i et særligt mønster, der symboliserer vikingernes tegn for “god rejse”. 

Huugin mission patch: explained
Huugin-missionsmærket: en forklaring