Man behøver ikke at være Supermand eller Superkvinde for at flyve i rummet. Mange mænd og kvinder fra mange forskellige lande er blevet astronauter. ESA har for eksempel nu 14 astronauter fra ni forskellige lande.
Hvis du gerne vil være en af de få, der får lov til at opleve spændingen ved opsendelsen, se Jorden fra luften og svæve rundt i et rumfartøj, hvordan gør man så?
Nå, men:
For det første: Du skal virkelig gerne vil være astronaut, for det kræver mange års studier og arbejde, før du overhovedet kan begynde din astronautuddannelse. De fleste astronauter starter, når de er mellem 27 og 37 år.
For det andet: Man skal være klog nok til at kunne læse ingeniørvidenskab, medicin eller et af de naturvidenskabelige fag på et universitet. Mange astronauter uddanner sig også til piloter i deres lands luftvåben.
For det tredje: Astronauterne kommer fra mange forskellige lande i Europa og kan komme til at deltage i missioner sammen med astronauter fra USA, Rusland og Kina, så de er nødt til at tale engelsk, for at de alle sammen kan kommunikere med hinanden.
For det fjerde: Du skal være i god form, da astronautuddannelsen kan være meget udmattende.
Til sidst: Om bord på et rumfartøj bor og arbejder astronauterne på meget lidt plads, så man er nødt til at kunne enes med de andre.
Er du stadig interesseret? Hvis ja, bliver du måske en af de mænd og kvinder, der kredser om Jorden i et rumfartøj, går i rummet eller besøger Mars. Vi ses i rummet!